Almene ungdoms- og familieboliger på vej i Odense

39 nye ungdoms- og familielejligheder skal bygges på Islandsgade 16 i Østerbro-bydelen i Odense. Det skriver Ugeavisen Odense.
Det er Fyns Almennyttige Boligselskab, som står bag byggeriet i samarbejde med Odense Kommune, og lejlighederne fordeles i to bygninger.
”Hele Østerbro-kvarteret er i gang med en positiv udvikling, som vi gerne vil være en del af. Der bliver bygget mange nye boliger primært af private ejendomsselskaber. Vi vil gerne tilbyde almene boliger i området også,” siger Henrik Max Rasmussen, byggechef hos boligselskabet, til ugeavisen.
Alment boligselskab vil forbyde rygning i nye boliger
Fyns mæglerkonge ser tilbage på 20 år: Det handler ikke længere om mavefornemmelser
Svindelsigtet advokat og ejendomsadministrator spøger i Svendborg