Flere almene boligselskaber følger trop og fremrykker betaling af håndværkere

Håndværkervirksomhederne får betaling før tid, så de ikke skal mangle penge i "denne udfordrende situation", lyder det fra formanden for Boligkontoret Danmark. Man vil også forsøge at fremrykke så mange drifts- og vedligeholdelsesopgaver som muligt.
Klaus Bentzen, formand i Boligkontoret Danmark. | Foto: PR / Boligkontoret Danmark
Klaus Bentzen, formand i Boligkontoret Danmark. | Foto: PR / Boligkontoret Danmark

Flere boligforeninger går nu aktivt ind i kampen for at holde dansk erhvervsliv kørende under coronakrisen.

EjendomsWatch skrev tirsdag, at flere almene boligselskaber tager forskellige værktøjer i brug for at hjælpe byggebranchen så meget som muligt.

Himmerland Boligforening og Boligselskabet Sjælland er gået i gang med at se på, hvilke renoveringsprojekter, der kan sættes i gang før tid, og FSB fokuserer på ikke at udskyde byggeprojekter og arbejde som planlagt.

AAB fremrykker betalinger for ca. 30 mio. kr. og er forberedt på også at gøre det ved fremtidige betalinger. Og det er netop fremrykning af betalinger og projekter, som flere andre boligselskaber ny tyer til.

Boligkontoret Danmark, der administrerer 60 boligselskaber med godt 32.000 almene boliger i 11 danske kommuner, fremrykker både betalinger og drifts- og vedligeholdelsesopgaver i organisationens boligområder for at holde hånden under landets mindre håndværkervirksomheder.

"Vores størrelse taget i betragtning giver det rigtig god mening at give de mindre håndværkervirksomheder, som er i stor fare for at komme i økonomiske vanskeligheder under coronakrisen, en håndsrækning der, hvor vi kan," udtaler Klaus Bentzen, formand for Boligkontoret Danmark, i en pressemeddelelse.

Fremrykningen betyder helt konkret, at Boligkontoret Danmark i lighed med en række af landets kommuner vil sørge for at betale fakturaer hurtigst muligt. Man vil også forsøge at fremrykke så mange opgaver som muligt i den kommende tid.

"Det er samtidig blevet pointeret over for bestyrelserne i boligselskaberne, at det i det nuværende rentemiljø som udgangspunkt er en fordel ikke at have for mange penge stående i banken eller fællesforvaltningen, idet det medfører minusrenter," lyder det fra Klaus Bentzen, der understreger, at fremykning af betalinger derfor ikke umiddelbart vil have negativ betydning for de enkelte boligselskaber og -afdelinger.

Boligkontoret Danmark har hovedkontor i København, mens udlejningen og driften foregår fra otte lokale afdelingskontorer.

Organisationen har godt 500 ansatte og ca. 1700 frivillige beboerdemokrater og omsætter for 2 mia. kr. årligt.

Familieejet storcenter: "Der må være nogen der betaler regningen – det kan ikke være os"

Regeringen kommer med hjælpepakke til de selvstændige 

"Der er en masse man kan sætte i gang for at hjælpe håndværkervirksomhederne" 

Almene boligselskaber vil hjælpe byggebranchen gennem coronakrisen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også