Der er mere opbakning til almene boliger end for bare tre år siden, og flere vil hellere bo i en almen bolig end i privat lejebolig eller andelsbolig.

En ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for EjendomsWatch, viser, at 73 pct. er tilhængere af et krav om, at en bestemt andel af boligerne i nye boligområder skal være almene boliger, mens kun 12 pct. er imod.

"Det er særdeles positivt, at der er en stemning for og et forhold til værdien af at bo samlet. Noget, som vi taler meget om, er netop, at den diversitet i boligområder er nødvendig – ikke for meget af det ene og ikke for meget af det andet," siger Ole Nielsen, direktør i den nordjyske almene boligforening Himmerland Boligforening, i et interview med EjendomsWatch.

Det er en forbedring på godt 12 procentpoint sammenlignet med 2017, hvor Wilke lavede samme undersøgelse for EjendomsWatch.

Dengang svarede 60,6 pct., at de var tilhængere af, at en bestemt andel af nybyggede boliger skulle være almene.

I perioden siden sidste undersøgelse er det da også blevet mere normalt at inkludere almene boliger i nye, private boligprojekter, og mange steder er det allerede et krav.

En række udviklere har også de seneste år frivilligt valgt at inkludere almene boliger. Det er f.eks. sket i FB Gruppens Grønttorvet i Valby og i det aalborgensiske projekt Siloen, hvor de nederste etager er ungdomsboliger og almene familieboliger under Himmerland Boligforening, mens de øverste etager og lejligheder med udsigt til vandet er ejerboliger.

"Det, synes jeg, er et glimrende eksempel, og det er ikke et af dem, hvor det er blevet tvunget som en del af 25-procentsreglen. Det er simpelthen bare en aftale mellem os og udvikleren, fordi det giver god mening," siger Ole Nielsen.

I tilfældet med Siloen er det ikke kun den almene boligforening, der vinder noget, lyder det. At de almene boliger ligger i bunden, giver netop ejerboligerne mulighed for at komme op i højden, hvor udvikleren kan tjene mere på frasalg.

"Og det er jo helt fair. Vi har ikke noget imod, at der er nogen, der kan tjene penge, det er rigtig godt. Men vi synes bare, at man skal huske, at når skåltalerne er ovre, og der er nogen, der er glade for, at de har tjent kassen på et projekt, så er der altså også et liv, der skal leves mellem boligerne, og der er det bare så vigtigt, at alle ikke er ens," siger direktøren.

Hvorfor er et krav vigtigt, når det tilsyneladende alligevel lykkes for jer at lave aftaler med udviklerne?

"Der er forskel på Aalborg og København, det er der ingen tvivl om. Her i Aalborg kan vi stadigvæk udvikle noget, der er interessant for begge parter på en attraktiv beliggenhed. Det er sværere i København."

LLO: Ejere har et stort aktiv, som lejere ikke har

I Lejernes Landsorganisation, der er talerør for beboere i private og almene lejeboliger, ser man selv meget positivt på et krav om en bestemt andel almene boliger i nybyggerier, så den almene boligmasse vokser.

"Det, som de almene boliger kan gøre, er, at de primært kan give en bolig med en rimelig husleje. Og når nu huslejen i det private er stukket af, så er der ikke så mange andre steder tilbage, hvor man kan bo til leje og samtidig få en rimelig husleje," siger Anders Svendsen, chefjurist i LLO, til EjendomsWatch.

Spørger man beboerne på tværs af forskellige boligformer, hvilken type af bolig, de helst vil bo i, vinder ejerboligen alligevel overbevisende.

74 pct. svarer, at de helst vil bo i en ejerbolig, hvis de helt frit kunne vælge. Dernæst følger 11 pct., der helst vil bo i en almen bolig, 9 pct., der fortrækker andelsboligen, mens 5 pct. helst vil bo i en privat udlejningsbolig.

Fordelingen, på hvilke boligtyper folk helst vil bo i, har stort set ikke ændret sig siden den seneste undersøgelse i 2017.

"Jeg er en lille smule overrasket over andelsboligerne, men ellers kan jeg godt forstå det. Der er selvfølgelig noget med prisen i forhold til almene boliger og privat udlejning. Men jeg tror også, at vi trods alt har et stempel, der siger, at vi er ordentlige og redelige," siger Ole Nielsen.

Himmerland-direktøren udleder af resultatet, at almene boliger står stærkt, når man ser bort fra ejerboliger. Hos LLO er man ikke overrasket over, at ejerboligen er den boligtype, som de fleste foretrækker, hvis de helt frit kunne vælge.

"Selvfølgelig vil enhver gerne have de værdistigninger, der kommer af at bo i ejerbolig, og som man ikke får, hvis man bor til leje. Det er også noget af det, der gør, at der er så stor en forskel i formuen for ejere og lejere," siger Anders Svendsen.

Han tilføjer, at der er nogen, der bor til leje som et aktivt valg, men at det for mange også handler om, at en lejebolig er det, de har råd til. Men han er ikke overrasket over, at folk helst – hvis de kunne vælge frit – ville bo i en ejerbolig.

"Især ikke efter lejerne har oplevet en lidt aggressiv fremfærd fra nye lejere her i de sidste par år. Det pres, som lejere hos eksempelvis Blackstone har oplevet, kommer man ikke til at opleve fra en almen bolig- eller ejerforening," siger han.

Men der er vel også private udlejere, der arbejder efter bogen. Er den her tilsyneladende modvilje mod at bo i en privat lejebolig realistisk?

"I Danmark kan sådan en bolig frit købes og sælges, så du ved ikke, hvem din ejer er i morgen, når du bor til leje i det private marked. Så folk kan ikke vide, om de får Blackstone eller nogen andre som udlejer i morgen. Også selvom de har nogle pæne folk som udlejere, som opfører sig helt efter bogen, i dag," siger han og tilføjer, at de lejere, som betaler en høj husleje, som man især gør i nybyggede private lejeboliger, nok ikke har lyst til det, hvis de i stedet kan få en ejerbolig.

Man kan dog ifølge Anders Svendsen gøre det mere attraktivt at bo til leje i det private med blandt andet bedre beskyttelse af lejerne, hvilket han mener, man er godt på vej mod med regeringens nye aftale på boligområdet.

Almene boliger er gode til at holde på beboerne 

Danskernes vilje til at øge boligudgifterne til gavn for klimaet er beskeden

Data skal give grønnere ejendomme

Et flertal af danskere går ind for blandede byområder