Boligforening med 600 boliger overlader administration til Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark har fået en boligforening mere ind i folden fra 1. januar.
Bramming Boligforenings lokalkontor har været lukket i et halvt års tid. | Foto: Google
Bramming Boligforenings lokalkontor har været lukket i et halvt års tid. | Foto: Google

Den lokale boligforening i Bramming øst for Esbjerg er blevet fuldgyldigt medlem af Boligkontoret Danmark, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Bramming Boligforening har egentlig arbejdet sammen med Boligkontoret Danmark siden 2016, men fra årsskiftet er foreningen blevet fuldt medlem for at kunne sikre en stabil drift af dens ca. 600 boliger.

"I praksis betyder det også, at vi får genåbnet vores lokalkontor, der har været lukket i et halvt års tid," siger Bo Langendorff, formand i boligforeningen, i meddelelsen.

Næstformand Michael Poulsen mener, at beslutningen fremtidssikrer boligforeningen, lyder det.

Udover åbningen af lokalkontoret bliver Bramming Boligforening tilknyttet Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Ribe. Boligkontoret Danmark administrerer i forvejen godt 31.000 boliger fordelt på godt 60 boligselskaber og -foreninger.

Alment byggeri når højeste niveau i seks år

Almene boligforeninger griber chancen og omlægger lån for milliarder

Over 700 almene boliger renoveres af energifond

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også