Robotteknologi giver synlige besparelser hos Domea

Robot hos Domea har gjort det langt mere effektivt at udarbejde regnskaber i boligorganisationen. Kunderne hos boligselskaberne får dermed mere for pengene, siger direktør.
"Det vil betyde, at kvaliteten på det produkt, vi leverer til kunderne, stiger," siger Jette Pilgaard Laursen, koncernøkonomichef i Domea, om den ny robotteknologi. | Foto: PR / Domea
"Det vil betyde, at kvaliteten på det produkt, vi leverer til kunderne, stiger," siger Jette Pilgaard Laursen, koncernøkonomichef i Domea, om den ny robotteknologi. | Foto: PR / Domea

Domea fik i vinteren 2018 en ny kollega ved navn Wilma.

Der var tale om en robot, som har hjulpet Domea med at effektivisere op mod forventeligt 80 pct., fortæller det almene boligselskab i en pressemeddelelse.

Forbrugsregnskaberne, som Domea laver for boligorganisationerne, bliver normalt lavet manuelt.

Men med den ny RPA-robotteknologi går processerne meget hurtigere, og de egentlige medarbejdere skal bruge færre ressourcer på arbejdet, fortæller Jette Pilgaard Laursen, økonomichef i koncernen, i meddelelsen.

"Robotten er ikke afhængig af, om man har tid eller ej. Så når den har alle oplysninger til et forbrugsregnskab, går den bare i gang. Det vil sige, at det kommer ind i en rytme, hvor den løbende løser opgaven, og det vil derfor gå langt hurtigere," siger Jette Pilgaard Laursen i meddelelsen.

Blandt andet har det betydning for kvaliteten af arbejdet, som Domea leverer. Regnskaberne bliver mere ensartede, og risikoen for fejl bliver minimeret, lyder det.

"Det giver mening at automatisere de processer, vi kan, så vores medarbejdere kan bruge deres tid og ressourcer på opgaver som f.eks. rådgivning, der kræver den menneskelige kontakt og flere kompetencer, end robotterne kan mønstre. Det giver kunderne endnu mere værdi for pengene," siger Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea, i meddelelsen.

Domea administrerer omkring 60.000 almene boliger i hele landet.

Domea-direktør: Vi har leveret 40 pct. flere besparelser end gennemsnittet

Domea henter ny regionsdirektør i Københavns Kommune 

Intelligente bygninger giver bedre drift og bedre byggeprojekter

Bjarke Ingels vil revolutionere byggebranchen med robotter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også