Ny lejeboliger for 66 mio. kr. på vej i Sønderjylland

Andelen af almene boliger i Rødding forventes at stige efter tirsdagens byrådsmøde i Vejen Kommune.
Vestergade i Rødding, hvor de nye boliger skal bygges. | Foto: Sonny Munk Carlsen / Ritzau Scanpix
Vestergade i Rødding, hvor de nye boliger skal bygges. | Foto: Sonny Munk Carlsen / Ritzau Scanpix

I Rødding syd for Kolding forventer den lokale andelsboligforening at skyde etableringen af 33 nye lejeboliger i gang snarest. På grunden i Vestergade er de tidligere bygninger allerede revet ned, skriver ugeavisen i Rødding.

Byrådet i Vejen skal tirsdag endeligt godkende projektet til en anskaffelsessum på 66,4 mio. kr.

Allerede før sommerferien har der været en økonomisk gennemgang af projektet, som skal være med til at øge andelen af almene boliger i Rødding og skabe nyt liv i byens hovedgade.

Projektet finansieres med 3 mio. kr. fra Rødding andelsforenings dispositionsfond, 55,8 mio. kr. i realkreditlån, grundkapital på 6,3 mio. kr. fra Vejen Kommune og øvrige kommunale tilskud.

De nye boliger, som bliver fem rækkehuse og lejlighedsbyggerier på i snit 95 kvm, er tegnet af Zeni Arkitekter i Aabenraa, og Kuben Management står bag som rådgiver.

Boligerne forventes at stå færdige i slutningen af 2020.

Den almene boligsektor er blevet billigere i drift

Danmarks første almene boliger med Svanemærke på vej

Boligselskab opfører 45 almene studieboliger på Solskinsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også