Politisk flertal åbner for at lempe boligkrav i ghettoplan

Minister vil undersøge, om det er muligt at udvide adgangen til dispensation fra ghettoplanen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer sin nye regering på Amalienborg Slotsplads. Fra venstre Justitsminister Nick Hækkerup, Finansminister Nicolai Wammen, Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, statsminister Mette Frederiksen, Udenrigsminister Jeppe Kofod, Skatteminister Morten Bødskov og minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Mogens Jensen. | Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer sin nye regering på Amalienborg Slotsplads. Fra venstre Justitsminister Nick Hækkerup, Finansminister Nicolai Wammen, Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, statsminister Mette Frederiksen, Udenrigsminister Jeppe Kofod, Skatteminister Morten Bødskov og minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Mogens Jensen. | Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
AF JYLLANDS-POSTEN

En stribe af landets mest udsatte boligområder har udarbejdet detaljerede planer om at nedrive, sælge og omdanne almene boliger for at imødekomme den ghettoplan, som Folketinget har vedtaget med stemmer fra bl.a. Socialdemokratiet.

Men nu åbner S-regeringen og det nye politiske flertal for at give områderne yderligere dispensationer fra planens krav.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringen vil vurdere, om muligheden for at få dispensation fra kravet om at nedbringe andelen af almene boliger "i konkrete tilfælde kan udvides uden for de største byer," står der i det forståelsespapir, som regeringen har aftalt med De Radikale, SF og Enhedslisten.

Ifølge ghettoplanen skal landets mest belastede boligområder i 2030 have nedbragt andelen af almene familieboliger til 40 pct. Det kan ske gennem nedrivning, salg til private eller omdannelse til f.eks. ældreboliger. Lovgivningen giver mulighed for dispensationer, og selv om en stribe boligområder har fået blødt kravet op, er det ikke nok, mener Enhedslisten.

"Vi vil gøre, hvad vi kan, for at undgå, at vi skal nedrive eller sælge gode almene boliger," siger gruppeformand Jakob Sølvhøj (EL) til Jyllands-Posten.

15 boligområder, der er defineret som "hårde ghettoer," har udarbejdet planer, der vil betyde nedrivning af ca. 3.200 almene boliger, mens 1.000 andre skal sælges.

De Radikales retsordfører, Lotte Rod, forventer, at det tal nu bliver mindre, og peger på Kolding som et eksempel. Kolding Kommune søgte om dispensation, men blev kun delvist imødekommet og skal derfor rive ca. 250 boliger ned.

"Jeg håber, at Kolding og lignende steder kan få friheden til at gøre det, der giver mening lokalt," siger Lotte Rod til Jyllands-Posten.

Mens boligorganisationer roser initiativet, advarer Venstre mod at give flere dispensationer.

"Jeg er bekymret. Det lyder som endnu en opblødning af de tiltag, vi har lavet for at få styr på integrationen," siger udlændingeordfører Mads Fuglede (V) til Jyllands-Posten.

Boligminister Kaare Dybvad vil undersøge, om dispensationsansøgninger fra ghettoplanen har været "for restriktivt behandlet" af VLAK-regeringen. Men ministeren vil ikke garantere, at det fører til færre nedrivninger eller salg af almene boliger.

(Denne artikel og billedmateriale er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Jyllands-Posten.)

Ny regering vil gøre op med udenlandske kapitalfonde – og skaffe flere almene boliger

Formænd for boligforeninger: Ghettoplanen risikerer at koste 3.700 boliger

Medie: Regeringen overdriver regning fra udsatte boligområder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også