Dansk Byggeri: Almene boliger bliver ikke energirenoveret tilstrækkeligt

Der kan spares penge på energi og varme i flere almene boliger, men det er kun et fåtal, der bliver renoveret, fordi politikerne holder på pengene, mener Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri mener, at der er behov for mere renoveringsarbejde på almene boliger. | Foto: Ritzau Scanpix/Martin Bubandt
Dansk Byggeri mener, at der er behov for mere renoveringsarbejde på almene boliger. | Foto: Ritzau Scanpix/Martin Bubandt

Omkring 280.000 almene boliger, som er bygget mellem 1945 og 1974, trænger til en energirenovering. Mellem 2007 og 2013 gav landsbyggefonden 34,5 mia. kr. til renovering af almene boliger. Det svarede til 50.000 boliger, skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

"Energiforbruget faldt i gennemsnit med 30 procent, så hvis alle almene boliger blev renoveret på samme måde, er det noget, som vil kunne mærkes både på beboernes pengepung, men også i Danmarks CO2-regnskab," udtaler Camilla Damsø Pedersen, energipolitisk chef i Dansk Byggeri, i meddelelsen.

"Landsbyggefonden har pengene, så de kan sagtens sætte gang i renoveringen af endnu flere almene boliger, men politikerne holder igen. Beløbet, som Landsbyggefonden må igangsætte projekter for, bliver mindre for hvert år, der går," fortsætter hun.

Ifølge Dansk Byggeri blev der i 2014 givet 7,7 mia. kr. til renoveringer af almene boliger, men siden er der blevet færre penge hvert år. I 2018 blev der givet 3,5 mia. kr.

i 2017 og 2018 blev der givet 3,4 og 3,5 mia. kr. til renoveringer. Ud af disse var 350 mio. kr. øremærket til energirenovering.

"Det er en dråbe i havet, og hvis vi skal have alle almene boliger til at leve op til en vis energimæssig stand, så bliver vi jo ikke færdige med at energirenovere i det her århundrede. Derfor er der brug for en større investeringsramme på 5,5 mia. kr. per år frem mod 2030 og en større øremærkning til energirenovering," lyder det fra Camilla Damsø Pedersen.

 

Dansk Byggeri: Beskæftigelsen og nybyggeriet falder i 2020

Dansk Erhverv får almene boliger ind under sine vinger

Byggebranchen halter efter med digitalisering

Genanvendelse i byggeriet behøver ikke koste ekstra 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også