Dansk Byggeri: Beskæftigelsen og nybyggeriet falder i 2020

Antallet af nye boliger falder fra 2020 som følge af usikkerhed om bl.a. de nye ejendomsvurderinger, og der kommer et dyk i beskæftigelsen i anlægsbranchen på 1000 personer, viser en ny prognose fra Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri nedjusterer sin prognose for påbegyndte boliger i 2020. | Foto: Polfoto/Ivan Riordan.
Dansk Byggeri nedjusterer sin prognose for påbegyndte boliger i 2020. | Foto: Polfoto/Ivan Riordan.

Højkonjunkturen har toppet, og det kommer til at gå den nedad med både aktiviteten og beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen fra 2020.

Det viser en ny konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri.

Antallet af nybyggede huse, lejligheder og rækkehuse til private nåede toppen i 2018, og aktiviteten i det samlede nybyggeri holdes kun oppe af, at der er udsigt til at blive bygget væsentligt flere almene boliger, skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse tirsdag.

Det har fået foreningen til at nedjustere sin prognose fra efteråret med knap 19 pct. fra 35.000 påbegyndte boliger i 2020 til 28.500.

Bl.a. de forsinkede ejendomsvurderinger er med til at skabe utryghed hos nuværende og kommende boligejere.

"Skat må sætte farten op og få det nye ejendomsvurderingssystem på plads, for usikkerheden risikerer at få boligmarkedet til at gå helt i stå. Hvis ikke boligejerne har modtaget deres nye vurderinger inden årets udgang, vil vi opfordre politikerne til at udskyde ikrafttrædelsen af det nye system med endnu et år," siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, i en meddelelsen og tilføjer:

"Nye skatteregler betyder, at boligejere, der køber bolig inden 2021, får en permanent skatterabat. Derfor venter vi en væsentlig opbremsning i byggeriet af nye lejligheder i 2020 og 2021, især i de store byer. Vi ser allerede nu, at salget af lejligheder er faldet markant i storbyerne. Ligesom byggeriet af projektlejligheder er bremset kraftigt op."

Anlægsbranchen bliver hårdest ramt

Også anlægsbranchen kommer til at se en nedgang i de kommende år og kan se frem til færre ordrer og et fald i beskæftigelsen. Her ventes antallet af beskæftigede at falde fra 23.500 til 22.500 i 2020.

Det skylles et faldende antal af vej- og baneprojekter, som der i dag bliver afsluttet flere af, end der bliver sat i gang. Investeringer i større trafikale infrastrukturprojekter som veje og metrostrækninger ventes at tage det hårdeste slag og falde med næsten 20 pct. i 2020 i forhold til i år, fremgår det af analysen.

"Så stort et fald i investeringerne er bekymrende, og det rammer branchen hårdt. En stop-and-go politik på anlægsområdet er gift for en infrastruktur, der gavner hele samfundet, for anlægsbranchen og for alle de borgere og virksomheder, der spilder timer i trafikken hver dag, siger Lars Storr-Hansen.

Han opfordrer en kommende regering til at fremrykke nogle af de større vej- og baneprojekter, der er varslet med lange fremtidsudsigter, så de kan gå i gang hurtigt muligt og "meget gerne næste år".

Dansk Byggeri venter, at antallet af medarbejdere topper med samlet 175.500 beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i 2019.

Skatteminister udskyder ny boligskattelov til efter et valg 

Nye boligprojekter driver fortsat dansk byggeri frem

Arkitekter forbereder sig på økonomisk nedgangstid

Regeringen vil fremme digital udvikling i byggebranchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også