Randers får almene boliger for en kvart milliard

Byrådet har netop vedtaget at støtte tre almene boligprojekter med kommunal grundkapital, der vil muliggøre 152 nye almene boliger. I alt var indkommet forslag til 11 boligprojekter.
Foto: PR
Foto: PR

Den nye Randers-bydel Sporbyen vil sammen med to andre steder i kommunen blive centrum for opførelsen af i alt 152 nye almene boliger, oplyser Randers Kommune.

På et møde mandag besluttede Randers Byråd således at prioritere penge til den kommunale grundkapital, der svarer til 24,6 mio. kr., fremgår det.

Udover 73 familieboliger i Sporbyen, som Domea står bag, opføres 55 familieboliger ved Kærsmindebadet og 24 familieboliger på Vidarsvej af Randers Boligforening.

"Seks forskellige boligorganisationer havde sendt i alt 11 ønsker til nye almene boliger forskellige steder i Randers, og det er ud fra disse ønsker, at de tre projekter blev valgt," skriver kommunen.

Nu er det op til boligorganisationerne at lave en egentlig ansøgning om støtte til projekterne. Målet er, at byrådet kan tage stilling til projekternes overordnede udformning og økonomi inden udgangen af 2018, fremgår det.

172 almene boliger på vej til ny bydel i Odense

Boligselskab i bekneb med seniorboliger 

Lokale pengemænd bygger for 200 mio. kr. i Randers

Udvikling af ny Randers-bydel går i gang

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også