EjendomsWatch

172 almene boliger på vej til ny bydel i Odense

På en 140.000 kvm stor grund, halvanden km fra Odense centrum, skal 172 nye boliger opføres. Det er selskaberne Arbejdernes Boligforening og Odense Boligselskab, der kommer til at stå for byggeriet.

Visualisering lavet af Gartnerbyen i Odense | Foto: Illustration: SKALA Arkitekter

172 nye almene familie- og ungdomsboliger skal bygges i den nye, centralt beliggende bydel Gartnerbyen i Odense.

Det er Arbejdernes Boligforening, som kommer til at stå for opførelsen af de 84 ungdomsboliger, mens den lokale bygherre Odense Boligselskab bygger 88 nye familieboliger, fremgår det af en pressemeddelelse fra Gartnerbyen.

Ungdomsboligerne bliver på ca. 50 kvm hver med egen altan eller terrasse, og familieboligerne bliver opført med to- og treværelser, lyder det.

"Byen (Odense, red.) er i vækst, og nu ser vi endnu et helt nyt kvarter tage form. Her får nye familier, studerende, enlige og ældre mulighed for at bo side om side i centrum af Odense og blive en del af byens fremtid," siger Peter Rahbæk Juel (S), som er borgmester i Odense.

Det 140.000 kvm store område er døbt Gartnerbyen ud fra den historiske tilknytning til gartnererhvervet på Fyn, og fordi området i mere end 50 år har huset gartnerivirksomheden Gasas gamle hovedsæde.

Fremtiden rummer både erhverv og bolig

Gartnerbyen er ejet af PFA Ejendomme og H. Skøde Knudsen, der hver især sidder på 50 pct.

PFA har investeret et trecifret millionbeløb i bydelen, og investeringen vedrører både erhvervelse af 50 pct. kapitalandel i et arealudviklingsselskab og to byggegrunde, hvor der de kommende år skal opføres 156 lejeboliger, heraf skal de 36 være seniorboliger bygget efter PFA's seniorboligstandarder, lyder det i meddelelsen.

PFA investerer over 300 mio. kr. i Odense-boliger 

Allan Nielsen, der er adm. direktør i H. Skjøde Knudsen A/S, udtaler i pressemeddelelsen, at selskabet forventer, at projektet kommer til at stille store krav til alle aktører:

"Gartnerbyen bliver en markant bydel i Odense, og selve opgaven med omdannelsen fra erhverv til en attraktiv bydel med boliger og detailhandel er uden sammenligning Skjødes største opgave til dato. Nu er første spadestik taget til de første to byggefelter, men vi forventer om ca. et år, at der er gang i 6-7 byggefelter samtidigt, hvilket stiller store krav til en meget stor organisation omkring hele projektet," siger Allan Nielsen, der er adm. direktør i H. Skjøde Knudsen A/S.

De to parters boligbyggerier forventes at være færdige i efteråret 2019, mens hele kvarteret ventes færdigt om ca. otte år og kommer til indeholde leje- og ejerboliger, dagligvareforretninger, et sundhedshus, et hotel og andre erhverv, fremgår det.

En by i udvikling

Landets tredje største universitet ligger i Odense, og derudover oplever byen en generel borgertilvækst i disse år, hvilket er blandt årsagerne til, at byen har behov for flere almene boliger. Derfor kommer det første byggeri i den nye bydel også til at være ungdomsboligerne og de almene familieboliger.

"De seneste års fremgang skaber behov for flere boliger af alle typer og i alle prisklasser," fremgår det i pressemeddelelsen, hvor det også oplyses at instituttet for Fremtidsforskning har udpeget Odense som en vækstby:

"Byen har haft en befolkningsvækst på ca. 15 procent de seneste 10 år, hvilket er på niveau med Aarhus og Aalborg," lyder det.

Det samlede entrepriseareal på de nye boliger er på 9477 kvm.

Tidligere borgmester bliver byudvikler 

PFA løfter mål for boligsatsning med et milliardbeløb 

Nyt boligområde på 140.000 kvm er på vej nær Odense centrum

PFA investerer over 300 mio. kr. i Odense-boliger 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 4: Flyvende udskiftning

Der blev i den forgangne uge både taget afsked og budt velkommen i de højere luftlag hos en håndfuld større danske ejendomsaktører. Hos DSB måtte en overrasket chefveteran eksempelvis for første gang i sit liv prøve, hvordan det er at være arbejdsløs.

Danske Mipim-deltagere glæder sig til igen at netværke

MIPIM 2022: Europas største ejendomsesse, Mipim, vender tilbage til marts, og mange i branchen ser frem til at mødes efter en længere corona-pause. "Det er voldsomt effektivt," siger Exometric-topchef om en af årsagerne til den store interesse. Også Elf Development og Carlsberg Byen er topklar.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier