Den almennyttige forening Realdania har undersøgt, hvordan indsatsen for energirenovering af de danske privatboliger har udviklet sig siden 2011.

Resultatet er rapporten Energirenovering af den private boligmasse, som indeholder en række anbefalinger til, hvad der for fremtiden kan gøres bedre på området.

Hovedkonklusionen er, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale i energiforbedringer af den private boligmasse. Selvom der de senere år er gjort meget for at gøre danskernes boliger grønnere og husholdningernes energiforbrug er sænket, så er forbedringerne i klimaregnskabet langt hen ad vejen uforandret, fordi de opvejes af, der bygges større boliger, der proppes mere komfort ind i dem og befolkningstallet vokser.

"Det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at foretage energirenoveringer i eksisterende bygninger indtil varmeforbruget er sænket med ca. 40 pct. som gennemsnit for boligmassen," lyder det derfor i rapporten.

Mere fokus på området

Ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark kommer fra bygninger, heraf udgør privatejede bygninger og helårsbeboelse de 40 pct., skriver Realdania, som derfor mener, energirenoveringer af den private boligmasse bør være et væsentligt element i Danmarks indsats om at nå klimamålene i 2050.

"En større energirenoveringsindsats vil uden tvivl lette og billiggøre omstillingen af vores energisystem. Derfor snyder vi os selv som samfund, hvis vi ikke gør mere ved det. En af de ting, jeg hæfter mig ved i rapporten, er, at det ikke kun er statslige subsidier, der er behov for. Vigtigere er f.eks. en stærkere efterlevelse af det eksisterende bygningsreglement samt lettelse af lovgivningen på centrale områder," udtaler filantropidirektør i Realdania, Anne Skovbro, i en pressemeddelelse.

En af rapportens anbefalinger er, at man bør overveje mere regulering. Eksempelvis gennem krav om, at bygninger, der ikke mindst opfylder energiklasse D, ikke kan opnå lån fra 2030.

I forlængelse heraf nævnes det, at der skal stærkere økonomiske incitamenter eller politiske krav til før, der for alvor kommer gang i energirenoveringer af private lejemål.

"Jeg håber, rapporten kan indgå som en del af grundlaget for de politiske forhandlinger, som netop i disse måneder lægger sporene for Danmarks kommende energipolitik. Det vil være godt, hvis branchen og boligejerne kan få et politisk signal om at satse mere på energieffektivisering. Det er den slags signaler, der driver udviklingen og forskningen, og som kan sætte det på dagsordenen ude hos boligejerne og byggeriets virksomheder," lyder det fra Anne Skovbro.

Energipakken og mærket er næsten ubrugte

Udover at komme med anbefalinger fastslår rapporten, at energisparepakkens mulige tilskud til renovering af private lejeboliger stort set ikke har været anvendt, mens det mulige tilskud i den nuværende Boligjob-ordning vurderes at være for lille til at skabe det nødvendige incitament til større energirenoveringsprojekter.

Heller ikke den nye energimærkeordning, som trådte i kraft i 2013, er for alvor blevet taget i brug, lyder det. Rapporten konkluderer, at energimærket har effekt på ejendomspriserne, fordi den giver et øget økonomisk incitament til energirenovering, men at det i dag blot er 29 pct. af parcelhusene og 51 pct. af etageboligerne, som bærer mærket.

Hele rapporten kan læses HER.

Bendt Bendtsen spår sneboldeffekt med nye krav om energineutrale bygninger

Skærpede regler for bygningers indeklima på vej 

Energirenovering kan være en genvej til et større brugbart boligareal