Storcenter udvider under coronakrisen: "Behov for mere gourmet og færre bølgefritter"

I jagten på at tiltrække flere kunder udvider shoppingcentret Rødovre Centrum.
Rødovre Centrum | Foto: Anthon Unger
Rødovre Centrum | Foto: Anthon Unger

Coronakrisen har været hård for de danske shoppingcentre, der har været tvangsnedlukket, men det får langtfra familien bag Rødovre Centrum, der er et af landets største shoppingcentre, til at kaste håndklædet i ringen.

Tværtimod går man nu på jagt efter kundesegmenter ved at udvide med 300 kvm til restauranter, skriver Berlingske, der har interviewet Jesper Andreasen, som er medejer og direktør af Rødovre Centrum, der mener, at der er "behov for mere gourmet og færre bølgefritter" i centret.

"Mange af de nye borgere i Rødovre kommer fra København og Frederiksberg, og de er vant til noget andet mad end det, vi kan tilbyde her i centret," fortæller Jesper Andreasen i Berlingske-artiklen, der også kommer omkring det kuldsejlede salg af shoppingcentret tilbage i 2018, der med en pris på 4-5 mia. kr. kunne være blevet det største salg af en enkelt ejendom i Danmark nogensinde.

Jesper Andreasen har været adm. direktør for Rødovre Centrum, der blev indviet i 1966, siden 1991.

Genåbning: Storcentre forudser konkurser blandt butikker

Storcenter i opråb: Vi har stadig åbne butikker

Alternativ til lagerskat var i spil i regeringens jagt på finansiering hos ejendomsbranchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også