Det nye ejendomsvurderings- og skattesystem bliver i disse måneder rullet ud. I takt med at flere og flere detaljer om systemet står klare for omverdenen, bliver det også tilsvarende mere klart, at der er tale om en ost med en række særdeles besynderlige huller.

Et af de mere kulørte skud på stammen er de absurde skatteregninger, der udsendes til købere af nyudstykkede grunde, som man har kunne læse vidt og bredt om. At et angiveligvis topmoderne skatte- og vurderingssystem ikke er i stand til at håndtere, at der ude i virkeligheden bliver bygget nye boliger på gamle grunde, er i sig selv helt på månen. 

Det er dog ikke kun på markedet for nye ejerboliger på gamle grunde, at systemet har sine huller. Er du ejer af en erhvervsejendom og får den idé, at du gerne vil konvertere et loftsrum til en ny lejlighed, så kan du også glæde dig til en mildest talt overraskende skatteregning. For udvikler du en ældre ejendom ved at tilføre en ny taglejlighed, hvilket der jo er brug for med manglen på boliger i de store byer, så risikerer du at de sikkerhedsmekanismer, som skal beskytte dig og dine lejere imod voldsomme og store skattestigninger, falder bort. 

En teknikalitet med store konsekvenser

Årsagen til denne problemstilling skyldes noget så teknisk som ejendommenes BFE-numre. Når Vurderingsstyrelsens algoritme vurderer en ejendom, er det nemlig mere de indkodede BFE-numre, der vurderes, end det er de faktiske ejendomme. I de tilfælde, hvor nye beboere kan rykke ind i en ny taglejlighed, er systemet indrettet, så den nyopståede lejlighed får et nyt BFE-nummer, og derfor – helt efter bogen – vurderes som en ny lejlighed. Men resten af ejendommen får også et nyt BFE-nummer, og dermed ligner den i algoritmens øjne også en ny ejendom, der ikke er omfattet af reglerne om de stigningsbegrænsninger, der skal indfase skattestigninger i et mere spiseligt tempo. 

Intet af dette er tiltænkt eller vedtaget, men er blot et resultat af flere sæt regler, der støder sammen. Uden nogen tilsyneladende har tænkt sig at tage ansvar for det samlede resultatbillede. 

Byudvikling skal ikke hæmmes af fjollede regler

Jeg anerkender, at der selvfølgelig er tale om nogle særlige tilfælde. Og at man ikke kan forudse alle scenarier, når man laver et så stort og komplekst system så fundamentalt om, som tilfældet er med vurderingssystemet. Alligevel kan det undre, at der efter så mange års udvikling ikke er styr på noget så normalt som opdeling af ejendomme og oprettelse af nye boliger. 

Endnu mere besynderligt er det, når man tænker på, at vi i disse år har et massivt behov for flere boliger i de større byer. Og her spiller udnyttelsen af de eksisterende bygninger en central rolle. For hvis vi både skal passe på klimaet og samtidig ønsker at udvikle og udvide boligmassen i vores byer, så er det helt afgørende, at det er nemt og smertefrit at konvertere gamle erhvervslokaler eller ubrugte loftsrum til nye lejligheder. Det er sund fornuft. 

En klar opfordring

Derfor er min opfordring til både politikere og til Vurderingsstyrelsen: Ryd op i de mange benspænd, som det nye vurderingssystem skaber for byudviklingen, og giv borgerne ret til at klage over disse uholdbare og meningsløse fejl. Det er både afgørende for retstillingen og for vores byudvikling, at vi ikke kvæler initiativet og tilliden med uforklarlige skatteregninger, der ikke giver mening andre steder end i systemet. 

Så lad os bringe vurderingssystemet tilbage i trit med virkeligheden og udrydde de mest besynderlige huller i osten. Til gavn for både ejendomsejere og vores byer.