Som den største administrator af almene boliger i København, betyder det noget, hvad politikerne på rådhuset i vores fælles hovedstad kæmper for og beslutter. For vores kunder i boligselskaberne, som ville elske at bygge nyt! Og ikke mindst for de mange – ja, i omegnen af 100.000 – som i dag er skrevet op til en bolig i KAB i hovedstaden. 

Der mangler, som alle vist ved, boliger i København. Og som altid, når der er mangel på noget, så betyder det højere priser på mangelvaren. Så der er sådan set ikke mangel, hvis du kan lægge 7 mio. kr. til en ejerlejlighed på Nørrebro eller betale 21.000 kr. om måneden for en privat lejebolig i Sydhavnen.

Men kan du ikke, så må du gå – til ventelisten og vente længe.

I kommuneplanen, som politikerne på rådhuset skal diskutere i dag og senere på året vedtage, står der et mål om, at hver fjerde nye bolig skal være almen - 25 procent! Det er et fint og ambitiøst mål. Men virkeligheden er, at der ikke bliver bygget i nærheden af 25 pct. De sidste år er tallet snarere 10 procent. 

Højere rammebeløb, højere husleje

Det betyder, at folk med almindelige eller lave indkomster ikke kan få en bolig i byen. Det er f.eks. de mennesker, som passer ungerne i børnehaven, gør rent på kontoret eller arbejder med vores ældre.

Det er et problem. Men løsningen er overraskende enkel. Det handler om at ændre de politisk fastsatte beløb, som alment byggeri maksimalt må koste. Det såkaldte maksimumbeløb. Det beløb skal sættes op, så de prisstigninger, som alle der beskæftiger sig med fast ejendom og byggeri har oplevet, kan rummes inden for den almene ramme. Det kan de bare ikke i dag. 

Et højere maksimum betyder uundgåeligt en højere husleje, og derfor er det ærlig talt et djævelsk valg: Lidt dyrere almene boliger eller slet ingen nye. Vi mener, at efterspørgslen og det alt for begrænsede byggeri gør, at politikerne må tænke i højere maksimumsbeløb – som man også har eksperimenteret med i perioder. Det vil få byggeriet i gang og sikre, at flere med helt almindelige indkomster får adgang til vores allesammens hovedstad. 

Jeg er helt med på, at det i sidste ende er Folketinget og ikke Borgerrepræsentationen i København, som fastsætter maksimumbeløbet for almene boliger. Derfor skal denne kommentarer mest af alt læses som en bred invitation til medlemmer af borgerrepræsentationen og alle andre, som er optaget af at landets hovedstad udvikler sig i en klog retning: Lad os sammen drage mod Christiansborg og endnu engang slå fast, at København og resten af landet har brug for flere almene boliger – og at midlerne til at realisere målene skal følge med. Ellers bliver det blot ved tomme løfter og mål som aldrig bliver indfriet.