(Artikel rettet 7. november med korrekt kildeangivelse.)

Nordjylland og herunder Aalborg har i flere år været centrum for byudvikling. I Aalborg har det bl.a. betydet store forandringer af områderne omkring Eternitten, Godsbanearealet og Østre Havn, hvor der bliver bygget både nye bolig- og erhvervsejendomme. 

Til trods for det, har der i Aalborg og Nordjylland ikke været samme fokus på bæredygtighedscertificeringer som i resten af landet. Ifølge data fra Byggefakta var Region Hovedstaden i 2022 den region med den største andel af nybyggeri med bæredygtighedstiltag, nemlig 75 pct. Region Nordjylland var derimod den region med den mindste andel, nemlig 38 pct.

I Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark er der en større andel af nyopførte bygninger, der er certificeret efter en række forskellige bæredygtighedsstandarder. Disse standarder vurderer bygningers bæredygtighed ud fra en række forskellige kriterier, herunder energiforbrug, materialer og miljøpåvirkning. 

Bæredygtighed banker på døren

I Nordjylland ser det derimod anderledes ud med kun en håndfuld bygninger, der er certificeret, hvilket kan få betydning for det nordjyske ejendomsmarked på længere sigt. 

En overvejende stor del af ejendommene i Nordjylland og særligt i Aalborg er ejet og udviklet af private investorer, og her er manglende viden og vidensdeling muligvis en af forklaringerne på de få certificeringer i området. For udviklerne kan det i højere grad have handlet om profitoptimering end energioptimering. 

Men på grund af den interdependens der er i rapportering på bæredygtighed, stiller leverandører i stigende grad krav til hinanden. Det betyder at stranded assets, der ikke lever op til EU-taksonomi, vil blive mere komplekse at forsikre, finansiere og i sidste ende sælge.

Dette er den primære årsag til, foruden naturligvis klodens bevarelse, at det er vigtigt at komme på omdrejningshøjde eller forkant med certificeringer og energioptimering. 

Derudover kan det blive sværere for byer uden for Hovedstadsområdet med manglende certificeringer at tiltrække interesse fra udenlandske eller større investorer. Problemet med de ejendomme, der ikke er certificeret, er, at de på sigt kan blive dyrere at vedligeholde og opgradere i fremtiden. 

Derfor er der risiko for, at de ikke bliver prissat lige så højt, som de kunne være blevet, hvis de havde en certificering. Derudover vil certificerede ejendomme alt andet lige være mere omsættelige pga. krav fra købernes ESG-regnskab. 

Certificeringer er ikke alt

Vigtigere end certificeringerne er dog de bagvedliggende energirenoveringer og deres påvirkning på energimærkning, drift og afkast.

Det skyldes bl.a. den usikkerhed og kompleksitet, der er om de forskellige certificeringer specielt for investorer med ejendomme på tværs af landegrænser. De oplever andre standarder end DGNB og savner en fælles standard. 

Hos Colliers arbejder vi i skrivende stund på at kunne rådgive omkring netop denne problematik inden for nær fremtid. 

Næste skridt

For at øge fokusset på at få bæredygtighedscertificeret eller energioptimeret nordjyske ejendomme vil det kræve forskellige tiltag såsom et større politisk fokus omkring ejendommes bæredygtighed herunder politiske målsætninger for, hvor stor en andel af nybyggeriet der skal være bæredygtigt certificeret eller evt. skabe incitamenter for at bygge bæredygtigt, f.eks. i form af tilskud eller fradrag. 

Derudover er der som minimum behov for at øge fokusset på bæredygtighedscertificeringer af ejendomme i denne del af landet, hvis de ambitiøse klimamål skal nås. Det skyldes bl.a. at EU’s bygningsdirektiv (Energy Performance of Buildings Directive) er under revision, og her lægges der op til, at der bliver indført egentlige krav til energieffektiviteten af eksisterende bygninger for at sætte fart på energiforbedringer af bygningsmasser. Det vil sige energieffektivitetskrav til eksisterende bygninger, uanset om en udlejer ønsker at foretage lejeforhøjende forbedringer eller ej.