Klumme: Flere vil have trivsel og balance ind i kontoret

Efter pandemien er kontoret blevet et konkurrenceparameter, der skal fastholde og tiltrække alle os, der har vænnet os til en fleksibel arbejdsdag, lyder det fra chefarkitekt i denne klumme.
Foto: PR / Colliers
Foto: PR / Colliers
Af Tine Mouritsen, chefarkitekt, cand.arch., Colliers

Ved årsskiftet gennemførte Colliers en undersøgelse. Den viste – kort fortalt – at både hjemmearbejde og kontoret er kommet for at blive.

Længe har debatten ellers været præget af en ”enten-eller” opfattelse, men virkeligheden på bagkanten af to år med pandemi på arbejdsmarkedet er ”både-og”.

I undersøgelsen afslører 79 pct. af undersøgelsens 350 respondenter, at deres virksomhed lader det være op til de ansatte, om de vil arbejde hjemme, eller ligefrem opfordrer til hjemmearbejde. Vi har fået smag for at tilrettelægge vores arbejdsdag i en helt anden grad end tidligere. Tilliden til, at medarbejderne får løst deres arbejdsopgaver, er høj og ikke helt så konservativ længere. Derudover svarer 90 pct., at de opgaver, der løses individuelt og kræver fordybelse, løses mindst lige så godt på hjemmekontoret som på arbejdspladsen.

Omvendt ser det ud til, at hjemmearbejde svækker særligt de sociale relationer, ledelse og i nogle tilfælde følelsen af loyalitet overfor firmaet. Det er en stopklods for både effektivt teamarbejde, on-boarding og vidensdeling. 96 pct. svarer, at de arbejdsopgaver, der skal løses i fællesskab, bedst udføres på kontoret.

Indretningen skal understøtte den hybride arbejdsplads

Når man ikke skal møde ind, men kan møde ind, har indretningen af kontoret og dets funktion i arbejdslivet dermed fået en mere væsentlig betydning for virksomheders evne til at fastholde og tiltrække arbejdskraft.

Det oplever vi hos Occupier Services i Colliers, hvor vi som arkitekter helt konkret mærker et stigende behov hos virksomhederne for at gentænke den plads, de har til rådighed. Vi ser ikke en decideret nedgang i forbruget af kvadratmeter. Men vigtigheden af eget hæve-sænke-bord er for eksempel blevet erstattet af ønsket om flere – og større – sociale områder samt projekt- og samarbejdszoner. De mindre møderum og ”fokusrummet” er utrolig efterspurgte. De skal især kunne understøtte hybridmøder, hvor fysiske og digitale teams smelter sammen på tværs af landet og landegrænser.

Fokus på det hybride gælder også i valget af arbejdsmetode og selve stilen i indretningen. Det betyder mere hjemlighed, materialitet, flere farver, god akustik, bløde former og venlighed. Balancen mellem hjemmekontoret og det professionelle miljø er udvisket, og mennesket er kommet i centrum.

En anden ting, som nogle virksomheder har oplevet på bagkant af pandemien, er, at det er sværere at fastholde og tiltrække medarbejdere. Ikke fordi medarbejderne finder nye jobs, men fordi flere prioriterer at få en pause undervejs i arbejdslivet i stedet for at vente til pensionsalderen. Bevægelsen har fået et navn: The Great Resignation, hvor opsigelsen ikke er et job-hop men en jobpause.

Her kommer kontoret til at spille en afgørende rolle organisatorisk. Den fysiske arbejdsplads skal være fleksibel i sine ansættelsesvilkår og ikke se skævt til et cv med ’huller’ – men den skal sandelig også fungere som fysisk omdrejningspunkt og kulturbærende sted.

En udfordring ved den nye bevægelse og den hybride model, hvor vi ikke møder ind på kontoret og deltager i sociale begivenheder på daglig basis, kan blive et mere flyvsk forhold til arbejdspladsen. Derfor ønsker flere virksomheder at vise et større fokus på de fysiske omgivelser, det sociale, firmaets placering, aktiviteter, funktioner og de services, der kan skabe et kontor, hvor man har lyst til at tilbringe tid.

Bedst lykkes det i de virksomheder, hvor topledelsen med indretningen tydeligt viser, at man understøtter behovet for afbræk og en varieret arbejdsdag, og at der med et engelsk begreb sker det, der kaldes ’nurturing the employees’.

Nogle opgraderer kaffen og frokosten, andre indretter et spille- eller legerum med playstation, bordfodbold, bordtennis og VR-briller. Andre har taget walk’n talk til sig fra tiden med nedlukning og fysiske afstandskrav. Services er det nye sort, og ikke bare de traditionelle goder såsom massage, frokost, frisør, tøjrens og cykelreparation, men sågar også take away, indkøb, pakkebokse, mental health og masser af andet fra hospitality-verden er vundet frem i kontormiljøerne.

Kort fortalt er trivsel og balance blevet et konkurrenceparameter, som skal lokke og fastholde arbejdskraft i en tid, hvor det oftest hverken er en skreven eller uskreven regel, at man møder ind fra kl. 8 til kl. 16.

Som arkitekt og lejerrådgiver er det dermed mit råd at understøtte en ny virkelighed, hvor trivsel og balance er i centrum. Få flere farver og naturmaterialer ind i kontorets indretning. Din virksomhed skal ’nudge’ vores adfærd, understøtte kulturen og brandet samt skabe en mere taktil, hjemlig og hyggelig atmosfære.

Kontoret skal være et sted, vi har lyst til at være som menneske, kollega og medarbejder. Et sted vi ’savner’, når vi har fokusdage på hjemmekontoret.

Colliers-chef vil udvikle forretningen i alle dele af landet

Klumme: Fleksibilitet for de ansatte eller en spareøvelse for virksomhederne?

Klumme: Højeste prisstigninger på erhvervs- og investeringsejendomme i over 15 år

Klumme: Fem trends tegner fremtidens kontor

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også