Klumme: Nye oplysningskrav skal hjælpe den grønne omstilling på vej

Ny EU-forordning skal imødegå greenwashing og skabe større gennemsigtighed ved investeringer. Men trods øget regulering skal forvalterne af investeringer ikke lade sig afskrække, lyder det fra Bech-Bruun-advokat i denne klumme.
David Moalem er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun. | Foto: PR / Bech-Bruun
David Moalem er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun. | Foto: PR / Bech-Bruun
Af partner David Moalem, ph.d., Bech-Bruun

Der hersker ingen tvivl om, at klimaforandringer og miljøforringelser er en trussel mod det samfund, vi kender. Derfor er det heller ikke en overraskende tendens at se både virksomheder, investorer og lovgivere fokusere på bæredygtige investeringer. Det rejser dog spørgsmålet om, hvorvidt reguleringsbyrden kan blive for stor.

Vi ser i øjeblikket en tendens til, at investorer har et stigende fokus på bæredygtige investeringer, når de investerer deres midler. Og der er intet, der tyder på, at denne tendens ikke også gælder for ejendomsinvesteringer igennem alternative investeringsfonde (”ejendomsfonde”), der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde (”forvaltere”) omfattet af lov om forvalter af alternative investeringsfonde mv.

Det er imidlertid ikke alle investorer, der selv aktivt opsøger information om, hvorvidt deres investeringer rent faktisk er bæredygtige. Derfor er det værd at overveje, om investorerne mon ville have investeret deres midler anderledes, hvis de havde fået flere bæredygtighedsrelaterede oplysninger forud for deres investering. Havde det mon ændret udfaldet for en investor, hvis en forvalter af en ejendomsfond ikke havde integreret bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces?

Det synes jeg, er et relevant og aktuelt spørgsmål at stille, da lige netop den form for oplysningsforpligtelser nu er blevet et krav for forvaltere, efter EU’s nye disclosure-forordning (”SFDR” eller ”Sustainable Finance Disclosure Regulation”) delvist trådte i kraft den 10. marts i år.

SFDR gælder utvivlsomt for forvaltere med tilladelse, mens der dog i øjeblikket er en usikkerhed om, hvorvidt SFDR også gælder registrerede forvaltere.

En hjælp til at spotte greenwashing

SFDR, der er en del af en større grøn reguleringspakke i EU, har til formål at harmonisere offentliggørelser om bæredygtighed i EU og at imødekomme greenwashing, som der efterhånden er set for mange eksempler på. Det skal ske ved større gennemsigtighed af, hvordan finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere forholder sig til bæredygtighedsrisici og mulige negative påvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

Overordnet stiller SFDR krav om, at forvaltere af ejendomsfonde skal oplyse, om de integrerer bæredygtighedsrisici og tager hensyn til negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i investeringsbeslutningsprocessen.

Derudover gælder der en række specifikke oplysningsforpligtelser, hvis en forvalter markedsfører ejendomsfonde, som værende bæredygtige eller klimavenlige.

Følg eller forklar

Dermed er SFDR delvist baseret på princippet om ”følg eller forklar”, som betyder, at der ikke er et krav om, at forvalterne skal investere mere grønt eller ikke må investere i ikke-bæredygtige ejendomme. I stedet har de pligt til at oplyse og forklare, hvorfor de ikke gør det.

Desuden skal forvalteren både oplyse om de relevante informationer på deres hjemmeside og direkte til investorerne, inden en aftale om investering i den enkelte ejendomsfond bliver indgået. Det kan særligt have betydning for større europæiske forvaltere, der nu skal offentliggøre på deres hjemmeside, hvis de f.eks. ikke tager hensyn til negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer ved deres investeringer, da det potentielt kan betyde færre interesserede investorer.

Fremtidens investeringer

For mig at se er der er ingen tvivl om, at bæredygtige investeringer er kommet for at blive. Det er derfor også min forventning, at der vil komme mere regulering på dette område.

Forordningen fra EU er godt for den grønne omstilling. Men yderligere og tungere regulering kan muligvis også have en negativ side. 

En massiv reguleringsbyrde relateret til bæredygtighed kan i værste fald afskrække nogle forvaltere fra bæredygtige projekter. Det vil være en skam, hvis forvaltere fravælger bæredygtige projekter, fordi det bliver for tungt rent regulatorisk.

Modsat er der dog behov for en harmonisering på EU-niveau og en sikkerhed mod greenwashing.

Der vil formentlig gå mange år, før regulering om bæredygtighed bliver helt bæredygtig. Vi må derfor væbne os med tålmodighed og samtidigt glæde os over, at den grønne omstilling er i gang og mere er på vej.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også