Et tilbagevendende tvistepunkt i entreprisesager er påtale af fejl og mangler ved det udførte arbejde. Ofte er tidspunktet for risikoens overgang en væsentlig del af en sådan tvist. For en entreprenør er tidspunktet for risikoens overgang – og dermed for mangelvurderingen – som regel let at slå fast, nemlig tidspunktet for afleveringen af byggeriet.

Men hvordan fastlægges tidspunktet for risikoens overgang for en leverandør, der ofte blot gør et ”kort visit” på byggepladsen for herefter at overlade sin leverances skæbne til sin medkontrahent?

Tiden før AB 18

Tidspunktet for risikoens overgang for en leverandør er forholdsvist klart i de tilfælde, hvor leverandøren i sine salgs- og leveringsbetingelser har taget stilling til dette – typisk ved at tilkendegive, at risikoen for leverancen overgår til køber ved dennes modtagelse af leverancen. Dette svarer også til det deklaratoriske udgangspunkt i købeloven om risikoens overgang.

Det interessante er dog, hvordan det forholder sig i de tilfælde, hvor der mellem en entreprenør/bygherre og en leverandør er vedtaget AB 92, idet AB 92 netop også forudsættes anvendt for leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.

Ved leverancer, hvor AB 92 er vedtaget, skal ”bygherren” forstås som køberen og ”entreprenøren” som sælgeren. I relation til risikoens overgang fremgår det herefter af AB 92 paragraf 12, stk. 1 og stk. 2:

• ”Stk. 1: Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning sørge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henfø-res til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens arbejde, gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse heraf og indtil arbejdets aflevering.
• Stk. 2: Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende”

Spørgsmålet er, om AB 92 paragraf 12, stk. 1 og 2 netop skal forstås sådan, at leverandøren helt frem til entreprenørens aflevering af byggeriet til bygherren bærer risikoen for eksempelvis tyveri eller andre entreprenørers skade på leverancen på trods af, at leverandøren ofte blot gør et kort visit på byggepladsen?

Svaret på dette spørgsmål er i udgangspunktet: Ja. Dette bekræftes blandt andet i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse TBB 2000.450, hvor spørgsmålet dog i første omgang angik diskussionen om, hvorvidt AB 92 var vedtaget eller ej.

En leverandør, der af sin medkontrahent ”pålægges” at lade AB 92 gælde for leverancen, vil derfor stå i den (måske) urimelige situation, at leverandøren faktisk har pligt til og ansvar for at drage omsorg over for sin leverance helt frem til aflevering af byggeriet.

AB 18: Fremrykning af risikoens overgang ved leverancer

Med de nye regler i AB 18 er balancen ændret, så der er et meget mindre bekymringspunkt for en leverandør. I AB paragraf 27, stk. 7 er der indført en ny bestemmelse, der klart og tydeligt gør op med tidspunktet for risikoovergangen ved leverancer:

• ”Stk. 7. For materialer og andet løsøre, der leveres til bygherren eller entreprenøren af en leverandør, der ikke skal udføre nogen form for montage, forarbejdning, tilvirkning eller anden arbejdsydelse på byggepladsen, gælder reglerne i stk. 1-4, indtil materialerne og løsøret er kommet i bygherrens henholdsvis entreprenørens besiddelse.”

Med AB 18 § 27, stk. 7 behøver leverandøren ikke længere at bekymre sig om sin leverance frem til byggeriets aflevering. Leverandøren vil naturligvis stadig have sit vanlige mangelsansvar fem år efter byggeriets aflevering, men med den nye bestemmelse i AB 18 § 27, stk. 7 er det ikke længere leverandøren, der frem til afleveringen bærer risikoen for bortkomsten af materiale eller skader forvoldt af andre entreprenører.

Denne risiko henhører nu under leverandørens medkontrahent, som dermed har bevisbyrden for, at en mangel er en oprindelig mangel, der ikke kan henføres til efterfølgende omstændigheder.

Nyt opmærksomhedspunkt for bygherre og entreprenør

Den nye bestemmelse i AB 18 paragraf 27, stk. 7 regulerer ganske givet et forhold, som en entreprenør/bygherre allerede ofte vil have indstillet sig på ved vedtagelse af en leverandørs almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Bestemmelsen vil dog gøre op med den fortolkningstvivl, der måtte opstå, hvor AB 92 fremgik øverst i dokumentrangordenen, mens leverandørens salgs- og leveringsbetingelser måtte være henvist til en sekundær placering.

Med AB 18 gælder det nu i enhver situation, at risikoovergangen for en leverance er, når løsøret er kommet i medkontrahentens besiddelse.

Der skal derfor også lyde en stor opfordring til, at bygherrer og entreprenører nu i endnu højere grad sikrer, at der bliver draget omsorg for enhver leverance, der tilgår byggepladsen.