Klumme: Forlydender om kontorets endeligt er overdrevne

Det er overdrivelse, at der på ryggen af coronakrisen ikke længere skulle være behov for kontorer, mener kapitalforvalteren Savills Investment Management i denne klumme. Investorer bør i stedet udnytte, at de lige nu kan opnå rabat på deres opkøb, lyder det.
Andreas Trumpp er analysechef for Europa hos kapitalforvalteren Savills IM. | Foto: PR / Savills IM
Andreas Trumpp er analysechef for Europa hos kapitalforvalteren Savills IM. | Foto: PR / Savills IM
Af Andreas Trumpp, analysechef for Europa, Savills Investment Management

Frygten for, at der i kølvandet på covid-19 ikke længere skulle være behov for kontorer, er overdrevet, og investorerne bør udnytte, at de potentielt kan forhandle sig til prisnedsættelser på 5-10 pct. i de næste tre til seks måneder.

Nedlukningen under covid-19-udbruddet skabte en udbredt formodning om, at mange ville fortsætte med at arbejde hjemmefra, når krisen var overstået. I virkeligheden kommer udviklingen til at være langt mere afdæmpet.

Særligt kontorejendomme i Central Business Districts (CBD) med gode transportforbindelser forventes at ride stormen af og levere gode afkast, og veldrevne og velbeliggende ejendomme med god tilgængelighed forventes at klare sig bedst, fremgår det af en ny rapport med titlen “Is the future of work at home or in the office?

Vi forventer ikke, at det er slut med CBD-kontorer, men ser derimod gode opkøbsmuligheder, hvis prisnedsættelser bliver en realitet. Selvom den økonomiske opbremsning på den korte bane vil få en negativ indvirkning på vækstpotentialet for udlejningsejendomme, er CBD-kontorer stadig fremtiden og bør udgøre en grundpille i enhver diversificeret og langsigtet portefølje.

Få ønsker hjemmearbejde

Selvom hjemmearbejde under pandemien har vist sig at være en brugbar løsning for flere virksomheder og professioner end tidligere antaget, har undersøgelser vist, at kun et fåtal af medarbejdere ønsker at arbejde hjemmefra, når vi igen er tilbage til normale tilstande. Det fremgår af meningsmålinger fra British Council for Offices samt data fra Genslers U.S. Work From Home Survey 2020.

Rapporten afdækker en række ulemper ved hjemmearbejde, som nedlukningen har bragt frem i lyset, herunder mangel på en egnet arbejdsplads i hjemmet og manglende mulighed for at kunne arbejde alene og uforstyrret.

Af andre ulemper nævnes det forhold, at mange medarbejdere ikke har råd til en bolig med den fornødne separate hjemmearbejdsplads, mens andre finder det svært at finde en balance mellem deres roller som henholdsvis medarbejdere og forældre i et og samme miljø. Ensomhed, isolation og udviskede grænser mellem arbejde og privatliv er blot nogle få eksempler på de mere uhåndgribelige problemer, der er forbundet med hjemmearbejde i længere perioder.

Rapporten sætter fokus på sammenhængen mellem produktivitet og social interaktion, der fremmer nytænkning og ideer og danner grundlag for videndeling, praktisk erfaring og kompetenceudvikling. Ifølge rapporten forventes krisen snarere at føre til øget ansvarlighed i virksomhederne og fokus på kvaliteten af kontormiljøet, herunder med større arbejdsstationer til den enkelte medarbejder og flere gruppefaciliteter, øget fleksibilitet i udførelsen af arbejdet samt anvendelse af ny teknologi. f.eks. berøringsfri teknologi og biometrisk verifikation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også