Stemningen på globale finanselle markeder har ændret sig lynhurtigt over kun et par uger. Fra en feststemning med rekordhøje priser på de fleste aktiver i sen februar til voldsom uro, dalende priser på aktier, kreditobligationer og aktiver og rekord lavt afkast på obligationer og massiv volatilitet fra den ene dag til den anden i marts.

Denne stemningsskift er skabt af de negative effekter på den globale økonomi fra coronavirus-udbruddet kombineret med den meget aggressive og vækstoptimistiske stemning, der var blandt investorerne indtil midt-februar, med høje værdiansættelser på de fleste aktiver. Ud over det, er en "olie-krig" mellem Saudi-Arabien og Rusland brudt ud og har ført til dalende oliepriser.

Derfor har forvalterne i aktier, obligationer og valuta haft travlt over de sidste par dage, hvor de har prøvet at regne ud, om de skal købe billigt eller gemme sig og håbe, at stormen passerer forbi dem.

Samtidig sidder forvalterene i alternative investeringer mere roligt på deres kontorer og ser på, da deres investeringer ikke kommer med et daglig prismærke.

De kan dog ikke helt slappe af, da den voldsomme uro på markederne allerede har vist nogle svagheder og andre punkter, som fornuftige forvaltere i alternativer burde kigge nærmere på snart, uanset om vi er på vej ind i en recession eller uroen bare er kortvarig volatilitet.

Her er nogle af de signaler, man skal være opmærksom på som forvalter inden for alternativer:

For det første er en af de mest interessante svagheder i markedet i Sydeuropa. Her underpræsterer periferi-euroobligationer sammenlignet med bunds og nordeuropæiske obligationer.

Mens afkast på bunds eller danske, finske og svenske statsobligationer falder til rekordlave niveauer, stiger afkast på obligationer fra Italien, Spanien eller Grækenland.

Dette er et klart tegn på, at investorer stadig ser en store fare i en ny eurokrise og uro, hvis der kommer en økonomisk nedgang.

Derfor er et brud i eurozonen meget relevant at overveje, især når man prøver at ’stress-teste’, hvor robust ens alternative porteføljer vil være i en fremtidlig nedgang.

Risikoen forbundet med at eje en vindpark, motorvej eller parkeringskælder i Italien for en nordisk investor er ikke det samme, som hvis disser aktiver havde befundet sig i Holland, Tyskland eller Finland, selv om alle lande er i Europa. Den landebaserede risiko skal også overvejes.

For det andet, når det virkelig bliver svært på de finansielle markeder, er guld ikke altid et godt sats – selv i et scenarie med dalende afkast fra realkreditobligationer.

Det blev klart under de sværeste måneder af finanskrisen i 2008/09, og igen i den første uge af den voldsomme uro i det sene februar.

Mens globale aktiepriser dykkede omkring 12 pct., guldpriser droppede 5 pct. gav kun højkvalitets, lange obligationer beskyttelse fra nedgangen.

Til gengæld steg guld i de sidste måneder af finanskrisen, og også i sidste uge som reaktion på pengepolitiske lempelser fra centralbankerne over hele verden – ikke mindst, den overraskende 50 bp's sænkelse fra Fed.

Spørgesmålet bliver: Hvad sker der, hvis centralbankerne er på nul eller mindre, når den næste recession rammer, og pengepolitiske løsninger har mistet deres magt? Hvordan vil guld så præstere?

Mit bud er, at guld ville give lidt beskyttelse, især hvis investorerne begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvor holdbare stigende statsunderskud er, og ser, at default-risikoen stiger.

Yderlige blev en række tunge infrastrukturaktier hårdt ramt over de sidste par uger, som antyder, at priser på nogle af de mere cykliske infrastruktur-aktiver er særlig sårbare.

Det franske selskab Vinci, en stor aktør i motorveje, lufthavne og andre infrastruktur-aktiviteter, er et eksempel på dette. Vincis aktie er dykket 25 pct. over kun et par uger. Det signalerer, at investorerne ser en høj risiko for volatilitet i selskabets forretningsmodel.

Det er ikke en overraskelse, at investeringer i infrastruktur kan være cykliske – men det er overraskende hvor skarp nedgangen er.

Endelig, oliepriser er faldet 50 pct. på kun to måneder. Først som en reaktion på reduceret efterspørgsel på grund af coronavirusset, og senest som reaktion på ’olie-krigen’ mellem Saudi-Arabien og Rusland.

Det er derfor pludselig blevet meget relevant for investorer i alternative investeringer at ’stress-teste’ værdien af deres investeringer, især deres grønne investeringer, sammenlignet med en meget lavere oliepris.

Denne klumme er skrevet, inden regeringen indførte en delvis nedlukning af det danske samfund 11. marts.