Muligheden for at arbejde hjemme betyder mindre for danske medarbejdere end for medarbejdere i henholdsvis Sverige og Norge. Det viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Globalconnect.

Af undersøgelsen, som er foretaget blandt ca. 1000 medarbejdere alderen 25 til 67 år i hver enkelt af de tre lande og er repræsentativ for landenes befolkninger, fremgår det, at blot 7 procent af de danske medarbejdere, der har skiftet job inden for de seneste tre år, der har gjort det for at få mulighed for at arbejde hjemmefra. 12 procent har overvejet det. For Sverige gælder det, at 17 procent har skiftet job og 33 procent har overvejet det af den årsag, mens Norge ender på henholdsvis 16 procent og 32 procent.

”Tallene peger ret tydeligt på, at hjemmearbejde i sig selv er vigtigt, men ikke nødvendigvis afgørende for at tiltrække eller holde på medarbejdere. Der er væsentlige forskelle mellem de nordiske lande, og tendensen er klart mest tydelig i Danmark. Det kan formentlig tilskrives, at hjemmearbejde i dag er mere udbredt i Danmark end nogensinde før, og at danskerne også prioriterer en række andre faktorer i deres jagt på arbejdsglæde og arbejdsgiver,” siger Annette Otto, HR-direktør i Globalconnect.

Mennesker har behov for at være sammen med andre

Det var ikke mindst i forbindelse med corona-pandemien, at medarbejdere i det meste af verden blev først tvunget og derefter vænnet til at arbejde hjemmefra, og for nogle er det nu blevet en helt naturlig mulighed indimellem at arbejde hjemmefra.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det for alle er blevet en livsnødvendighed. Det fremgår også af undersøgelsen. Til spørgsmålet: Kunne du finde på at tage et job, hvor du aldrig må arbejde hjemme? er svarene stort set enslydende for de tre lande.

I Danmark svarer 57 procent ja. I Sverige er det 56 procent, og i Norge nikker 59 procent ja til det spørgsmål. For Danmark og Sverige gælder, at 28 procent aldrig kunne finde på at tage et job, hvor de ikke må arbejde hjemmefra, mens det er 31 procent af nordmændene, der ikke ville acceptere den begrænsning. 

Ifølge Annette Otto hænger det sammen med, at mennesker er sociale væsener, som har behov for at være sammen med kollegaer og blive anerkendt, ligesom muligheden for sparring har betydning.

”Det er nemmere, når man deler fysisk rum, og det er væsentligt for ledere at huske på og værne om i dagligdagen,” siger Annette Otto og uddyber:

”Når det sociale og samspillet med kollegerne trækker medarbejderne til arbejdspladsen, er det også afgørende, at vi giver plads til det, når de er samlet. Det bidrager også til øget tilknytning til arbejdspladsen, som er væsentligt i en tid, hvor der er rift de dygtigste medarbejdere,” siger hun.

Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra 28. august til 12. september 2023, og der er indsamlet data fra i alt 1000 respondenter i Danmark, 1002 respondenter i Sverige og 1032 respondenter i Norge.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.)