Når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary om kort tid tager over efter dronning Margrethe, vil udgifterne til kongehuset samlet stige, for kongehuset skal udvikles og være et aktiv for Danmark.

Det er regeringens holdning, oplyser Finansminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau.

”Når vi vil skabe rammerne for, at vores kongehus med det nye kongepar kan fortsætte med at udvikle sig og være et aktiv for Danmark, må vi samlet set forvente at skulle afsætte flere ressourcer. Det er regeringen helt indstillet på,” skriver Wammen.

I den kommende tid følger en række ændringer af, hvordan kongehuset finansieres, men disse er endnu ikke faldet på plads.

I denne uge har regeringen oversendt et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, der skal sikre, at kongehuset kan fungere inden for de eksisterende økonomiske rammer, indtil en ny civillistelov er på plads.

Civilliste betegner den statslige ydelse til kongehuset. Den omfatter apanagen, som er det årlige beløb til kongehuset på finansloven, men også kongehusets ret til palæer, slotte og jagtret i statsskovene.

Regeringen er ifølge finansministeren indstillet på, at staten skal påtage sig et større ansvar for kongehusets slotte.

”Regeringen vil også se positivt på en stærkere statslig rolle i vedligeholdelsen og moderniseringen af de kongelige slotte. Det er statslige ejendomme og vores fælles kulturarv, som vi som fællesskab bør værne om,” siger Wammen.

Finansministeren begrunder viljen til at afsætte flere penge til kongehuset med, at det nye kongepar skal kunne udvikle kongehuset i takt med tidsånden.

Det vil kræve investeringer i digitale løsninger og moderne teknologi, skriver han.

”Samtidig er det vigtigt, at kongehuset kan fortsætte og udvikle sine aktiviteter, der knytter sig til blandt andet rejser og repræsentative opgaver, erhvervsfremme og frivilligt arbejde både i Danmark og i udlandet,” siger Wammen.

Dronning Margrethe benyttede sin nytårstale til at melde, at hun vil abdicere 14. januar, 52 år efter at hun blev dronning i 1972.