ISS vinder kontrakt med DFDS til trecifret millionbeløb

”Aftalen understreger yderligere vores position som markedsleder inden for integrerede Facility Management-løsninger,” lyder det fra kommerciel direktør hos ISS.
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Af Marketwire

ISS har indgået en seksårig aftale med det danske rederi- og logitstikvirksomhed DFDS til en værdi af et trecifret millionbeløb.

Det meddeler det danske serviceselskab tirsdag morgen.

Kontrakten løber frem til 2029 og inkluderer blandt andet kantinedrift og rengøring på DFDS’ hovedkontor

”Aftalen understreger yderligere vores position som markedsleder inden for integrerede Facility Management-løsninger, og er et synligt bevis på, at ISS er en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, der selv er de mest ambitiøse i markedet,” udtaler Thomas Vilsbøll, der er kommerciel direktør i ISS Danmark.

”DFDS er en kunde, som passer rigtigt godt i vores strategiske arbejde med at indgå partnerskaber med virksomheder, der vægter kvalitet og leverancesikkerhed højt. Samtidig er det en type partnerskab, som vi traditionelt set har stor succes med at drifte,” lyder det videre fra den kommercielle direktør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også