Første profiler på plads til Proptech Symposium

Både danske og internationale navne gæster årets Proptech Symposium, som Proptech Denmark står bag. Blandt talerne er ATP Ejendommes adm. direktør og ESG-chefen i amerikanske Hines. 
Peter Epping, chef for bæredygtighed i Hines, er en af hovedtalerne til årets Proptech Symposium.
Peter Epping, chef for bæredygtighed i Hines, er en af hovedtalerne til årets Proptech Symposium.

Når Proptech Symposium 2023 løber af stablen 15. maj, bliver det med ”store danske og internationale profiler,” skriver arrangøren bag, Proptech Denmark, i en pressemeddelelse. 

Samtidig afslører organisationen en række af årets talere: 

  • Peter Epping, chef for bæredygtighed hos den amerikanske ejendomsudvikler Hines.
  • Karine Storaker Braaten, innovationschef hos ejendomsforvalteren Obos.
  • Martin Vang Hansen, adm. direktør i ATP Ejendomme.

Formålet med Proptech Symposium, som finder sted på Langelinie Pavillonen i København, er at samle ”de skarpeste hjerner inden for teknologi og ESG i ejendomsbranchen,” lyder det.

”Med den nye EU-taksonomi og krav fra klimabevidste lejere, er det uundgåeligt at kigge mod ESG. Der findes allerede tech-løsninger på markedet, der kan hjælpe med at indhente data og automatisere CO2-regnskaber, og i kølvandet på dem kommer også et hav af nye lukrative forretningsmuligheder,” udtaler Aya Fabricius, kommunikationschef i Proptech Denmark. 

Hun går så langt som at konkludere, at dem, der ikke allerede nu tænker teknologi og ESG i samspil med hinanden, ”er bagud.”

Foruden ovenstående talere kommer også: 

  • Anne Mette Monally, bæredygtighedschef i Nrep.
  • Tore Banke, bæredygtighedschef i Bjarke Ingels Group (Big).
  • Andreea Kaiser, medstifter af Alfa Development.
  • Lone Feifer, direktør for bæredygtigt byggeri i Velux.
  • Martin Collignon, medstifter af Lun
  • Jakob Moltsen, der bærer titlen vice president, global head of global real estate and workplace management and global stakeholder relations hos Ørsted.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også