Tre ud af fem danskere er bekymrede for at vende tilbage til arbejdspladsen

Danskernes største bekymring er ifølge en ny undersøgelse, at de kommer til at tage smitte med hjem fra arbejdspladsen, når de vender tilbage fra hjemmekontorerne.
Foto: PR / Coor
Foto: PR / Coor

Flere danskere er på vej tilbage til den fysiske arbejdsplads efter lang tids hjemmearbejde som følge af coronakrisen. Men mange er nervøse for, hvordan det skal gå.

Det viser en ny undersøgelse, lavet af Analyse Danmark på vegne af facility management-virksomheden Coor.

Blandt undersøgelsens godt 1000 respondenter svarer 30 procent, at de i høj grad eller i nogen grad er bekymrede for at komme tilbage til en fuldt genåbnet arbejdsplads efter nedlukning, mens yderligere 30 procent svarer, at de i mindre grad er bekymrede.

"Det at sørge for en sikker og smittefri arbejdsplads er vigtigere end nogensinde, og det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderne kan vende trygt tilbage. Der skal øget fokus på den gode hygiejne, for den er det bedste middel mod smittespredning og lavere sygefravær," udtaler Annette Vindstrup Jensen, direktør for rengøringsdivisionen i Coor.

De største bekymringer blandt respondenterne i undersøgelsen er, at de tager smitte med hjem fra arbejdspladsen (56 procent), at de selv bliver syge (50 procent), og at det er umuligt at holde den rette afstand (48 procent).

Coor løfter indtjeningen i første kvartal

Coor vandt milliardkontrakt kort efter møde med politichef anklaget for bestikkelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også