I en dugfrisk analyse for Finans Danmark har Kraka Advisory beregnet, at ejendomsselskaberne risikerer at få en ekstraregning på cirka 2 mia. kr. om året.

Det kan blive konsekvensen, hvis erhvervsministeren følger Det Systemiske Risikoråds indstilling om en kapitalbuffer målrettet finanssektorens ejendomsudlån. Ekstraregningen svarer helt konkret til en merudgift på ca. 3700 kr. årligt pr. lånt million.

Det skriver konsulentvirksomheden i analysen, der senere hen har fået kritik af finansforskere.

”Når vi nu ved, at den nye buffer vil få store økonomiske konsekvenser, skal man have grumme gode samfundsøkonomiske argumenter for, at det er nødvendigt. En stor bekymring er, at vi gør slemt værre ved at indføre øgede kapitalkrav i en tid, hvor økonomien ikke ligefrem buldrer derudaf,” udtaler Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory.

For kunderne/lejerne vil en sådan ekstraregning betyde, at en ny lejer af en toværelses lejlighed på 60 kvm i København kan forvente en årlig husleje, der er 5800 kr. højere alene på grund af det nye bufferkrav. En ny lejer af en tilsvarende lejlighed i f.eks. Vejle kan forvente en årlig husleje, der er knap 2400 kr. højere.

I meddelelsen fremgår det, at det vil føre til højere omkostninger for kreditinstitutterne på de omfattede lån. 

Denne omkostning vil blive afspejlet i dyrere lån, f.eks. via bidragssatserne, og dermed højere finansieringsomkostninger for ejendomsselskaber, og ultimativt vil den føre til højere priser for både lejere af bolig og erhvervslejemål.

Ud fra materialet, der er offentliggjort af Det Systemiske Risikoråd som argument for at indføre kapitalkravet, er det ifølge Kraka Advisory ”uklart”, om der er opbygget risiko på det omfattede område, som ikke allerede er tilstrækkeligt dækket inden for den eksisterende regulering af den finansielle sektor.

Kritik af udregninger

Analysen, der er bestilt og betalt af brancheorganisationen Finans Danmark, er dog forkert, lyder det fra en finansforsker ifølge EjendomsWatchs søstermedie FinansWatch, der citerer Børsen:

”Beregningerne fra Kraka Advisory er forkerte, og det medfører, at omkostningerne for lejerne stærkt overvurderes. Hvis bankerne sender en regning på 2 mia. kr. videre, så står de til nettogevinst på 1,8 mia. kr. Det må være svært at forsvare på et tidspunkt, hvor bankerne gerne vil have et bedre image,” siger Jens Dick-Nielsen, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School og medlem af Danmarks eneste grundforskningscenter for finans, Bigfi.

I alt har tre bankforskere set på beregningerne og vurderet, at Krakas beregninger er 30 gange for højt. 

(Opdateret kl. 15.30 med yderligere information om kritik af analysen)