Tværgående samarbejde afslører hvidvask ved ejendomshandler

Det er blevet muligt at dele oplysninger mellem banker og myndigheder i nyt samarbejde, og det er der kommet det første resultat ud af. 
Politiet har i en sag set kriminelle forsøge at hvidvaske penge ved at købe ejendomme, renovere og efterfølgende sælge. | Foto: Anders Holst Pedersen
Politiet har i en sag set kriminelle forsøge at hvidvaske penge ved at købe ejendomme, renovere og efterfølgende sælge. | Foto: Anders Holst Pedersen

Et nyt samarbejde mellem politiet, landets pengeinstitutter og hvidvasksekretariet har gjort det muligt at udveksle oplysninger på tværs og har nu ført til den første sag, hvor der er hvidvasket penge gennem en ejendomshandel. 

Det skriver erhvervsmediet Finans. 

Ledende politiinspektør Henrik Sønderby fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) fortæller, at sagen handler om organiseret kriminalitet, men vil ikke komme det nærmere. 

Ifølge Henrik Sønderby bliver hvidvasken af de sorte penge gennemført ved at renovere ejendommen og efterfølgende sælger den. 

”Det handler helt konkret om indkøb af huse og ejendomme, hvor køberne ved hjælp af blandt andet falske lønsedler og årsopgørelser bliver i stand til at optage lån og efterfølgende modernisere de indkøbte ejendomme,” siger han til Finans. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også