Ejendomdanmark: Urimelig aftale om arbejdskraft slår ikke til

Ifølge brancheorganisationen Ejendomdanmark vil der mangle 9000 medarbejdere i sektoren om ti år, mens den netop vedtagne reformpakke fredag aften blot øger beskæftigelsen med 12.000 for hele landet. Samtidig forringes afskrivningsregler.
"Det er decideret urimeligt, at vores branche igen skal stå for en del af finansieringen," siger Ejendomdanmarks formand, Henrik Dahl Jeppesen. | Foto: PR / Deas
"Det er decideret urimeligt, at vores branche igen skal stå for en del af finansieringen," siger Ejendomdanmarks formand, Henrik Dahl Jeppesen. | Foto: PR / Deas

Reformpakken "Danmark kan mere 1", som et politisk flertal blev enig om fredag aften, havde som sin ypperste opgave at øge arbejdsudbuddet på vegne af et hungrende erhvervsliv, der kommer til at mangle arbejdskraft.

Den opgave er dog ingenlunde blevet løst med dagens reformaftale, siger Ejendomdanmarks formand, Henrik Dahl Jeppesen.

"Forliget skaffer flere arbejdspladser, men vi kan ikke slutte diskussionen her," siger han i en pressemeddelelse.

Brancheorganisationens egen analyse viser nemlig, at der vil mangle 8800 medarbejdere alene i ejendomsbranchen om ti år, hvilket betyder, at man ikke behøver at pille særlig længe ved kuglerammen for at finde ud af, at de 12.000 i øget beskæftieglse for hele Danmark i 2030 ikke kommer til at slå til.

Man vil dog bedre kunne leve med ikke at få alt, hvad man kunne ønske sig, hvis man ikke også samtidig skal holde økonomisk for, siger Henrik Dahl Jeppesen med henvisning til, at en del af finansieringen for reformpakken er en reducering af afskrivningssatsen for erhvervsejendomme fra fire til tre procent.

"Det er decideret urimeligt, at vores branche igen skal stå for en del af finansieringen. Vi står over for en større udfordring, end forliget løser, så vi havde håbet på en bredere og mere ambitiøs aftale," siger han.

Henrik Dahl Jeppesen formoder, at det især vil ramme mindre virksomheder, detailhandelskæder og produktionsvirksomheder. Virksomheder som i forvejen har svært ved at holde skuden på ret køl i efterdønningerne fra coronaepedimien.

Ejendomdanmark varsler nu, at man selv vil søsætte flere initativer for at rette op på den missede mulighed i reformpakken.

"Aftalen vidner om, at vi må tage skeen i egen hånd. Der er heller ingen tvivl om, at også en øget digitalisering er afgørende for ejendomsbranchen fremtid," siger han.

Regeringen indgår smal aftale om at få flere i job 

Ny Sweco Architects-direktør: Coronakrisen har ændret vores syn på fremtidens byrum

Danmark topper liste over økonomier der har klaret corona bedst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også