Regeringen vil lukke kulturtilbud og indføre arealkrav

Omikron-varianten spreder sig, så biografer, museer og andre dele af kulturlivet bør lukke, mener regeringen.
"Der skal igen indføres i arealkrav i butikker og restauranter," siger statsminister Mette Frederiksen (S) fredag på pressemøde om regeringens forslag til coronatiltag. | Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
"Der skal igen indføres i arealkrav i butikker og restauranter," siger statsminister Mette Frederiksen (S) fredag på pressemøde om regeringens forslag til coronatiltag. | Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Der er formentlig skidt nyt på vej for biografelskere, som måske har planlagt at se den nye "Spider-Man"-film, der netop er kommet i biografen. Eller har haft planer om at se "Syng 2" eller "The Matrix 4", som begge får premiere i julen.

Eller det gør de to film så måske ikke alligevel.

Regeringen anbefaler nemlig blandt andet at lukke landets biografer for at bremse den stigende i samfundet.

"Vores mål er stadig at holde så store dele af samfundet åbent som muligt," siger Mette Frederiksen.

"Vi har behov for at dæmpe aktiviteten. Vi skal alle begrænse vores sociale kontakter," siger statsministeren.

Tiltaget er et af mange, som er præsenteret fredag af regeringen. Tiltagene fra regeringen er lagt på bordet, efter at Epidemikommissionen, der rådgiver regeringen omkring coronahåndtering, er kommet med sine anbefalinger til yderligere restriktioner.

I det hele taget bliver kulturen påvirket i den kommende tid af nye restriktioner.

Foruden biografer skal kulturhuse, forsamlingshuse og lokaler til "menighedsarrangementer og folkeoplysende aktiviteter" lukke.

Det samme gælder for lokaler til idrætsarrangementer med betalende tilskuere, spillesteder, teatre, museer, kunsthaller samt zoologiske anlæg og akvarier.

Statsministeren tilføjer, at der vil være økonomisk kompensation til dem, der bliver ramt af restriktioner.

"Det er regeringens forslag, at de dele af erhvervs- og kulturlivet, der rammes, får adgang til kompensation, så længe restriktionerne gælder," siger Frederiksen.

Alt dette kræver dog først, at der ikke er et politisk flertal imod regeringens anbefalinger. Det afgøres i Folketingets epidemiudvalg.

"Jeg vil gerne afslutningsvis rette en appel til Folketingets partier om at bakke op om myndighederne," siger Frederiksen.

Epidemiudvalget mødes efter planen efter pressemødet.

Epidemikommission anbefaler større nedlukning

Mette F. efter knap 10.000 smittede: Nye tiltag er nødvendige

Møde i kriseudvalg: Mørke coronaskyer trækker sig sammen om detailhandlen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også