Udbudsskabelon skal sikre mere bæredygtighed i kommunale byggerier

Den grønne interesseorganisation Green Building Council Denmark står I spidsen for en ny udbudsskabelon. Den skal få mere bæredygtighed ind i udbud på byggeopgaver i kommunalt og regionalt regi.
En skabelon skal gøre det nemmere at sikre, at bæredygtighed kommer med i udbudsmateriale. | Foto: Steffen Stamp
En skabelon skal gøre det nemmere at sikre, at bæredygtighed kommer med i udbudsmateriale. | Foto: Steffen Stamp
AF JOSEPHINE BUUR BACH

Der er kommet en håndsrækning til de offentlige bygherrer i form af en nyudviklet skabelon til udbud, som sikrer, at bæredygtighedskravene skrives ind i udbudsmaterialet, så bæredygtighedsinitiativerne kommer med i den tidlige fase og det indledende byggeprogram. Det skriver Dagens Byggeri.

Skabelonen er udarbejdet af den grønne interesseorganisation Green Building Council Denmark i samarbejde med en række bygherrer. Målet er at forhindre, at byggeprojekter drukner i justeringer, hvilket fører til, at projektets bæredygtighedsambitioner ændres og nedprioriteres, som projektet skrider frem. En af de bygherrer, der har været med til udarbejdelsen på vegne af Region Nordjylland, er Anne Hedegaard, der er bæredygtighedsleder hos det rådgivende ingeniørfirma Frandsen & Søndergaard.

"Som bygherre kan man via publikationen få input til, hvilke valg der er vigtige at forholde sig til tidligt i planlægningsprocessen for et DGNB-byggeri. Den belyser de områder indenfor DGNB, som bygherre selv skal sørge for dokumentation til," siger hun til Dagens Byggeri.

Hun tilføjer, at der desuden er en fin oversigt over fordele og ulemper ved de forskellige udbuds- og entrepriseformer, samt hvilke DGNB-krav man skal være opmærksom på at stille i den forbindelse i skabelonen, og at den skal ses som en hjælp til både nye og erfarne bygherrer, der skal sikre bæredygtigheden i byggeriet.

EU varsler skærpede energirenoveringskrav til offentlige bygninger

Hovedstaden afsætter en lille milliard til at energieffektivisere bygninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også