● Jyske Bank siger farvel til Kim Thomsen, forretningsdirektør med ansvar for storkunder inden for erhvervsejendomme. Han går på pension efter 43 år i den finansielle sektor, meddeler han på Linkedin.
● Projektudviklingsdirektør hos NPV, advokat Søren Egstrand Thomsen, etablerer 1. juli eget firma med advokat- og bygherrerådgivning, meddeler han på Linkedin.
● Hos CEJ Ejendomsadministration kan afdelingsdirektør Birgitte Bonde 1. maj fejre 25-årsjubilæum, meddeler firmaet på Linkedin.
● Martin Lobbato Laursen er ny finansdirektør hos producenten af genbrugelige byggematerialer Again, som var blandt de dominerede til Årets Bæredygtighedspris på branchetopmødet Ejendom2023. Han skifter fra Lehrmann-familiens investeringsselskab, Lovemondays, efter fire år.
● Kapitalforvalteren Fokus Nordic ansætter partner hos Thylander Gruppen Henrik Køhn som investeringsdirektør pr. 1. maj, oplyser virksomheden.
● Efter 22 år som partner hos først Bech-Bruun og siden Lundgrens er advokat Lars Kjær 1. april skiftet til et job som adm. direktør i QM Global, der er et nystiftet selskab inden for forvaltning af fast ejendom ejet af den mangeårige investor Kim Bøttger.
● Tegnestuen Schønherr har udnævnt arkitekterne Sofie Yde og Signe Winther til associerede partnere, hvilket sker ud fra et ønske om at styrke positionen som byplan- og procesrådgiver samt at videreudvikle tilgangen til kulturarv.
Nyt om navne? Skriv til mail@ejendomswatch.dk.