Navnespalten | Kort nyt om mennesker
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12171197.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Advokater%2520kontrakt%2520aftale%2520underskrift.jpg)
● Plan- og Landdistriktstyrelsen har fundet ny direktør efter Sigmund Lubanski, der er blevet direktør i Slot- og Kulturstyrelsen. Det bliver cand.scient.pol. Christian Vind, der kommer fra et job som afdelingschef i Miljøstyrelsen.
● EDC Erhverv Poul Erik Bech i Odense har gjort udlejningschef Mikkel Ørbech til partner efter ”flotte resultater”, som mæglerfirmaet forklarer det.
● Den europæiske kapitalforvalter Verdion har forfremmet Daniel Carstens, så titlen nu er senior commercial manager og med en kommende nøglerolle i den fortsætte vækst i Norden.
● Kapitalforvalteren Fokus Nordic har pr. 1. marts ansat Annelise Møller som chef for compliance. Hun kommer fra PWC og har tidligere haft ansættelser i Nordea og Danske Bank.
● Københavnske JJW Arkitekter udnævner fire associerede partnere: Rumdesigner Janne Raahauge Dyhr, akkvisitionschef Syreen Louise Kihm, bæredygtighedschef Martin Oddershede og byggeøkonom Nicolaj Gjøg. Ejerkredsen udgøres af arkitekterne Katja Viltoft, David Ploug og Lars Andersen, der betegner udnævnelserne som et led i et rullende generationsskifte.
● Ejendomsadvokat Frej Skov er en af fem nye associerede partnere hos Bruun & Hjejle, skriver AdvokatWatch.
● Hos ejendomsforvalteren Cobblestone er Marianne Kildahl Olsen ansat som finansdirektør pr. 1. februar. Hun kommer fra en lignende stilling i FDB Møbler.
● Hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle udtræder ejendomsadvokat Søren Kopp af bestyrelsen med henvisning til den almindelige rotation mellem partnerne, mens Frederik André Bork træder ind, skriver AdvokatWatch.
● Arkitektfirmaet Erik har ansat tidligere projektdirektør i Niras Palle Bo Rasmussen som partner og markedschef på kontoret i Odense.
Nyt om navne? Skriv til mail@ejendomswatch.dk.