Deas finder ny profil til erhvervsudlejning hos M. Goldschmidt

Ifølge Deas sker ansættelsen som led i en oprustning inden for rådgivning af investorer, der eksempelvis ønsker ejendomme solgt, når de er blevet fuldt udlejet. 
Susanne Nejsum Nielsen har over 20 års erfaring i ejendomsbranchen fra bl.a. AG Gruppen, Tetriis og M. Goldschmidt Ejendomme. | Foto: PR / Deas
Susanne Nejsum Nielsen har over 20 års erfaring i ejendomsbranchen fra bl.a. AG Gruppen, Tetriis og M. Goldschmidt Ejendomme. | Foto: PR / Deas

Fra 1. februar vil Susanne Nejsum Nielsen være en del af ejendomsforvalteren Deas’ afdeling for erhvervsudlejning med titel af leasing manager.

Det skriver Deas i en pressemeddelelse.

Susanne Nejsum Nielsen er uddannet ejendomsmægler og har over 20 års erfaring i ejendomsbranchen, hvor hun bl.a. har været tilknyttet udlejningsafdelinger hos AG Gruppen, Tetriis og senest M. Goldschmidt Ejendomme, hvor hun har været i mindre end et år.

I spidsen for Deas’ erhvervsudlejning, der med nyansættelsen består af i alt fire medarbejdere, står Henriette Holm Stahlhut.

”Det er en kæmpe fornøjelse at kunne byde velkommen til Susanne. Hun besidder de kompetencer, som vi søger, og har en dyb viden om ejendomsmarkedet,” udtaler hun.

Susanne Nejsum Nielsen vil primært skulle beskæftige sig med udlejning af ejendomme inden for kontor, butik og logistik i Storkøbenhavn og indre by.

Ifølge Deas sker ansættelsen som led i en oprustning inden for rådgivning til netop investorerne, når de eksempelvis vil afhænde ejendomme, der er blevet fuldt udlejet.

”Vi ønsker at imødekomme alle vores investorers behov inden for erhvervssegmentet; blandt andet med salg af erhvervsejendomme og databaseret proaktiv rådgivning. Så vi kommer til at byde velkommen til endnu flere kompetente medarbejdere i nær fremtid, så vi får sat det stærkeste hold,” lyder det fra Henriette Holm Stahlhut.

Afdelingen for erhvervsudlejning har ifølge Deas det seneste år udlejet mere end 400 lejemål for både private og institutionelle investorer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også