Udvikler henter chefduo fra Nordstern og Cushman & Wakefield Red

Københavnske NPV styrker sin projektudviklingsafdeling med to nyansættelser.
NPV's hovedkvarter på Jægersborg Allé nord for København. | Foto: Google Street View
NPV's hovedkvarter på Jægersborg Allé nord for København. | Foto: Google Street View

NPV med base i Charlottenlund i den nordlige del af hovedstaden har ved årets start fået tilgang af to nye projektudviklingschefer i form af Mohammed Alkhafaji og Nicholas de Carle McFall.

Det skriver ejendomsudvikleren med Jens Schaumann i spidsen i et opslag på Linkedin.

Førstnævnte kommer fra en stilling som projektudvikler hos Nordstern og er uddannet bygningskonstruktør, mens sidstnævnte har haft titel af senior associate hos rådgiveren Cushman & Wakefield Red og er kandidatudannet inden for Finance & Investments på CBS.

”Med deres stærke kompetencer og ekspertise vil Mohammed og Nicholas styrke NPV’s projektudviklingsafdeling samt vores spændende projektportefølje,” lyder det i opslaget.

Det senest offentliggjorte regnskab fra NPV, for 2022, viste et underskud før skat på 97,6 mio. kr. – det dårligste resultat i selskabets 15 år lange historie.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også