Dansk Castellum-boss skifter til norsk pensionsinvestor

Svenske Castellum mister sin danske landechef, Bettina Lange, der bliver adm. direktør hos norskejede KLP Ejendomme med base i København.
Bettina Lange har de seneste syv år haft ansvaret for Castellums danske aktiviteter. | Foto: Castellum
Bettina Lange har de seneste syv år haft ansvaret for Castellums danske aktiviteter. | Foto: Castellum

Bettina Lange skifter rollen som dansk landechef hos svenske Castellum ud med en titel som adm. direktør hos KLP Ejendomme.

Det oplyser det norskejede selskab med base i københavnske Ørestad i en pressemeddelelse.

56-årige Bettina Lange afløser senest 1. februar Søren Risager-Hansen, der som tidligere annonceret træder tilbage efter 14 år i virksomheden for i stedet at varetage en stilling som udviklingschef i KLP Ejendomme.

”KLP Eiendom indledte før sommerferien en proces for at rekruttere en ny adm. direktør til selskabets danske datterselskab, KLP Ejendomme, i forbindelse med det planlagte lederskifte,” lyder det i meddelelsen.

Ifølge Gunnar Gjørtz, topchef hos KLP Eiendom med et af Norges største pensionsselskaber, KLP, i ryggen, har der været tale om ”en spændende proces med stor interesse fra mange gode kandidater.”

”Bettina Lange skilte sig ud med gode og brede faglige kompetencer fra sammenlignelig virksomhed, relevant ledelsesmæssig erfaring og ikke mindst vigtige personlige kompetencer og en stærk motivation for at arbejde med KLP’s ejendomme, produkt og organisation,” siger Gunnar Gjørtz.

KLP Ejendommes nye boss har 25 års erfaring i branchen og har en fortid hos aktører som Deas, C.W. Obel Ejendomme, NCC og Skanska.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også