Lintrup & Norgart gafler erfaren profil hos Fokus Asset Management

Mæglere får partner, som med to årtier i branchen har været med til at udvikle og udleje kontorejendommene i København.
Jakob Veino har tidligere været ansat i Fokus Asset Mangement, Aberdeen og Colliers. | Foto: Pr / Lintrup & Norgart
Jakob Veino har tidligere været ansat i Fokus Asset Mangement, Aberdeen og Colliers. | Foto: Pr / Lintrup & Norgart

Den københavnske erhvervsmægle Lintrup & Norgart vil inden længe få en ny partner ombord i form af Jakob Veino, der kommer fra en stilling som chef for udlejning i Fokus Asset Management.

Det skriver Lintrup & Norgart i en pressemeddelelse. 

”Vi kender Jakob Veino fra branchen og fra flere års samarbejde, og vi er stolte over, at han har sagt ja til at træde ind i virksomheden med sine stærke kompetencer, sin mangeårige erfaring og sit store netværk. Jeg er sikker på, at Jakob Veino vil styrke Lintrup & Norgart, og jeg er glad for at kunne fortsætte samarbejdet – nu på samme arbejdsplads. Alle hos Lintrup & Norgart glæder sig til at have Jakob med på holdet,” skriver Stig Lintrup, adm. direktør og partner i Lintrup & Norgart, i meddelelsen.

Jakob Veino er statsautoriseret ejendomsmægler og har været en del af ejendomsbranchen i 20 år. De sidste syv er brugt i Fokus Asset Management, og førhen var han ansat hos kapitalforvalteren Aberdeen og ved den internationale mægler Colliers.

Lintrup & Norgart specialiserer sig inden for kontorudlejninger i hovedstaden, rådgiver i ejendomsudvikling og formidler salg af investering- og boligudlejningsejendomme.

”I mit hidtidige job samarbejdede jeg med flere mæglere, heriblandt Lintrup & Norgart, som er meget stærke inden for kontorudlejning og flerbrugerhuse i Storkøbenhavn. Det er områder, jeg selv har arbejdet med gennem en del år, og jeg ser frem til at være med til at cementere og udbygge Lintrup & Norgarts stærke position,” skriver Jakob Veino.

Jakob Veino har i sine tidligere erhverv været med til at udvikle og udleje kontorlejemålene Østerport 2, der ligger over Østerport Station, samt konceptudvikle og udleje kontorbygningen Tietgenshave overfor Nordhavn Station.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også