Større ledelsesrokade i AG Gruppen: 38-årig bliver ny topchef

Robin Feddern baner vejen for ny topchef efter seks år som adm. direktør hos AG Gruppen. Han overtager i stedet posten som bestyrelsesformand.
Den kommende topchef, Bjarke W. Graae, er uddannet advokat. Efter seks måneder hos AG Gruppen blev han i 2017 direktør og sætter sig nu helt i front. | Foto: PR-foto
Den kommende topchef, Bjarke W. Graae, er uddannet advokat. Efter seks måneder hos AG Gruppen blev han i 2017 direktør og sætter sig nu helt i front. | Foto: PR-foto

Lavere byggeaktivitet end ventet og passive investorer udfordrer i øjeblikket ejendomsudvikleren AG Gruppen. Nu ruster milliardforetagendet sig til fremtiden med en grundig rokade i ledelsen. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Robin Feddern, ejer og adm. direktør hos AG Gruppen, fratræder sin stilling som topchef og overtager i stedet posten som bestyrelsesformand for koncernen. 

I stedet kommer selskabets driftschef og medejer, Bjarke W. Graae, til at sidde ved bordenden som ny adm. direktør. 

Bjarke W. Graae har dermed steget hurtigt i graderne. Han kom til AG Gruppen i 2017 som juridisk chef og en fortid som advokat, i 2021 blev han forfremmet til driftschef og nu, kun to år efter, som direktør for hele koncernen.

Ifølge afgående direktør og kommende bestyrelses formand, Robin Feddern, foretager man rokaden for at ruste sig bedre til fremtiden. En fremtid der blandt andet byder på at udvikle boliger til egne bøger.

“Bjarke og jeg har gennem årene haft et godt og tillidsfuldt samarbejde og tiden er nu til, at Bjarke tager næste skridt og bliver administrerende direktør. Min fremtid som bestyrelsesformand, vil gøre det muligt for mig, at træde lidt tilbage fra den daglige drift, men stadig være involveret i koncernens fremtidige udvikling,” udtaler han i meddelelsen.

Posten som bestyrelsesformand har hidtil været besat af Boris Nørgaard Kjeldsen, som fortsætter i bestyrelsen. 

Til at overtage rollen som driftschef for koncernen tiltræder Morten Møller Iversen. Han kommer fra en stilling som markedsdirektør i Rambøll Management Consulting og har tidligere været adm. direktør i Odense kommunes By- og Kulturforvaltning.

Den 1. august kommer ændringerne i ledelsen til at træde i kraft.

I 2022 omsatte AG Gruppen for 1,27 mia. kr. og landede et bundlinjeresultat på 144,8 mio. kr - men vanskelige finansieringsvilkår og lav byggeaktivitet gør, at man i 2023 har man skruet ned for optimismen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også