PFA får lavere investeringsafkast trods flere penge i kassen

Aktier og ejendomme trak landets største kommercielle pensionsselskab frem i årets første ni måneder, viser regnskabet.
AF RITZAU FINANS

Pensionskassen PFA har i de første ni måneder af 2017 haft et investeringsafkast på 18,3 mia. kr. mod 30,7 mia. kr. i samme periode året før. Og det til trods for at indbetalingerne er hævet til 25 mia. kr. fra 23,2 mia. kr.

Det viser regnskabet for de ni første måneder af 2017, som blev fremlagt fredag.

Mens pensionskassen har øget sit investeringsafkast på børsnoterede aktier til 7,8 pct. fra 0,2 pct. i samme periode sidste år, er afkastet på alternative investeringer faldet til 3,1 pct. fra 10 pct. Ejendomme gik frem fra 1,7 pct. til 4,3 pct.

"Afkastet på alternative investeringer er påvirket af en betragtelig tilvækst af nyere fondstilsagn, hvor de langsigtede afkast er høje, men først kommer efter en årrække."

"Dette skyldes opstartsomkostninger, og at det tager tid at få opbygget porteføljen af investeringer i fondene, mens effekten af værdiskabelse og værdireguleringer først kommer senere i fondenes livsforløb," skriver PFA i regnskabet.

Obligationsafkastet er ligeledes skrumpet - til 0,1 pct. fra tidligere 5,1 pct.

"Obligationsbeholdningen gav et samlet afkast på 0,1 pct. Efter valutaafdækning var afkastet 2,5 pct. Afkastet er trukket ned af udenlandske statsobligationer, mens danske obligationer gav et positivt afkast i første til tredje kvartal 2017," skriver PFA i regnskabet.

I de første ni måneder af 2017 har PFA hævet sin bundlinje til 226 mio. kr. fra 200 mio. kr. i samme periode sidste år.

ATP Ejendomme lander afkast på 1,6 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også