ATP Ejendomme lander afkast på 1,6 mia. kr.

ATP's ejendomsportefølje leverer i årets første ni måneder et investeringsafkast på 1,6 mia. kr.
Christian Hyldahl, direktør i ATP. | Foto: PR
Christian Hyldahl, direktør i ATP. | Foto: PR

Danske lønmodtageres obligatoriske pensionsfond, ATP, leverede et investeringsafkast på 24,6 mia. kr. af sin investeringsportefølje i årets første ni måneder, viser kvartalsrapporten.

Beløbet svarer til et afkast på 24,4 pct., og er især opnået gennem danske aktier fremgår det.

"Vores medlemmer kan glæde sig over et meget stærkt afkast i årets første tre kvartaler. Med tredje kvartal opnåede vi endda det højeste kvartalsafkast i de seneste fem år. Det betyder, at vores langsigtede afkast — målt over såvel 1,3 og 5 år — fortsat ligger på et stabilt højt niveau. Det er jeg meget tilfreds med," siger Christian Hyldahl, direktør i ATP, i en pressemeddelelse.

Ejendomme, hvor ATP både investerer direkte og gennem partnere i udlandet, bidrager dog også med, hvad der svarer til godt 6,5 pct. af investeringsafkastet eller 1,6 mia. kr., fremgår det.

Resultatet for årets første tre kvartaler blev samlet på 19,8 mia. kr. Bonuspotentialet — ATP's reserver — var ved udgangen af tredje kvartal 2017 på 120,2 mia. kr., mens den den samlede formue udgjorde 758,1 mia. kr.

ATP-direktør: "Vi har masser af plads til mere infrastruktur"

ATP er på udkig efter flere infrastrukturinvesteringer i Danmark

ATP-topchef: Aktivt ejerskab skal sikre langsigtet gevinst i lufthavne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også