Danica skærer ned på prestigeprojekt

Pensionskassen kommer kritikere i møde og præsenterer ny plan for Postgrunden i København. Vi opnår nok aldrig konsensus, lyder det fra direktør.
Foto: PR-illustration
Foto: PR-illustration

Efter kritik, debat og politisk slagsmål er selskabet Danica Ejendomme nu klar med endnu et bud på, hvordan det flere milliarder kroner dyre byggeprojekt Postgrunden ved Hovedbanegården i København kan komme til at se ud. Det skriver Berlingske.

"Jeg ved ikke, om vi har ramt den lige i øjet, men vi er nået et langt stykke af vejen. De dialoger, vi har haft med folk, politikere, forvaltning osv. omkring de ændrede planer, giver mig grund til at antage, at jeg ikke er den eneste, der har den oplevelse. Men uanset, hvad vi gør, opnår vi nok aldrig konsensus om, at det her er perfekt," siger Peter Mering, direktør for Danica Ejendomme, til Berlingske.

Ifølge det nye udspil bliver facaden — kaldet domicilbygningen — hele vejen langs Bernstorffsgade brudt op, så den fremstår som to bygninger i stedet for en. Dermed bliver der cirka midtvejs adgang til byhaven. Altså det store område ud mod banelegemet, hvor der skal bygges en række beboelses- og erhvervstårne.

På samme måde sløjfer bygherre det cirka 70 meter høje tårn, der var planlagt opført i domicilbygningens gårdrum. Det samme gælder de to andre tårne planlagt i gårdrummet, og dermed kommer der kun syv i stedet for ti tårne på Postgrunden. Det højeste står til at blive 115 meter.

Borgmester undrer sig over politisk grønt lys til Danica-projekt

Grønt lys til milliardprojektet Posten vækker glæde hos Danica

Drama om storstilet Danica-projekt i København fortsætter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også