Nordea Kredit skifter direktør med omgående virkning

Nordea Kredits bestyrelse har i dag udpeget Peter Smith som ny adm. direktør. Han overtager med virkning fra i dag stillingen efter Charlotte Gullak Christensen. Det oplyser Nordea i en meddelelse via fondsbørsen.
Ændringen sker, da det forventes, at Nordea Kredit bliver udpeget til selvstændigt systemisk vigtigt finansielt institut, SIFI-institut, fra 2017.
”Fremadrettet er der brug for stærke kompetencer inden for samarbejde på sektorniveau og med myndigheder. Peter Smith har både den perfekte profil og erfaring til at løse denne opgave,W siger formand for Nordea Kredits bestyrelse Peter Lybecker.
Peter Smith har været ni år i Nordea og kommer fra stillingen som chef for ledelsessekretariatet i Nordea Bank Danmark. Han er uddannet fra CBS og har en MBA.
Charlotte Gullak Christensen som vil overgå til et andet job i Nordea.
”Charlotte Gullak Christensen har gjort et stort arbejde med at få endnu flere synergier ud af det tætte samarbejde mellem Nordea Kredit og Nordea Bank Danmark, og overdrager et sundt og stærkt Nordea Kredit,” siger Peter Lybecker.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)
Relaterede artikler:
Pensionskasser henter ny investeringsdirektør i Nordea
For abonnenter
ATP henter ny topchef hos Nordea
For abonnenter