Bygningsstyrelsen går i dialog med entreprenører

Bygningsstyrelsen inviterer til entreprenørdage i det kommende år. Håbet er, at møderne skal kaste lys over, hvordan entreprenører kan byde på kommende udbud.
Gyrithe Saltorp, direktør i Bygningsstyrelsen. | Foto: PR (Jens Panduro)
Gyrithe Saltorp, direktør i Bygningsstyrelsen. | Foto: PR (Jens Panduro)

Bygningsstyrelsen inviterer potentielle tilbudsgivere til entreprenørmøder, hvor de blandt andet vil blive præsenteret for den nyeste information om styrelsens pipeline både på kort og længere sigt.

Formålet er, at møderne skal give i forståelse af, hvordan der kan bydes på kommende udbud, ligesom styrelsen gerne vil i dialog om de kommende projekter.

"Vi vil gerne tale med leverandører og brancheorganisationer om vores kommende udbud, som udgør ca. 80 udbud årligt. Derfor inviterer vi nu til entreprenørmøder i både Øst- og Vestdanmark. Vi gennemfører allerede i dag dialog ved at bruge 'udbud med forhandling', hvor styrelsen drøfter tilbudsgivernes bud med dem, inden der træffes en endelig beslutning," siger Gyrithe Saltorp, direktør i Bygningsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen påpeger hun, at styrelsen tidligere har forberedt flere af disse udbud, men at man nu vil kvalitetssikre og udvikle kommende udbud yderligere i samarbejde med branchen.

Initiativet om øget dialog med branchen er skabt i forbindelse med den nye udbudslov, som trådte i kraft den 1. januar 2016 og understreger muligheden for dialog om kommende udbud, fremgår det videre af meddelelsen.

Bygningsstyrelsens egen byggepipeline er for nyligt blevet opdateret og offentliggjort. Pipelinen indeholder en oversigt over styrelsens forventede udbud af byggeprojekter på over 39 mio. kr. Oversigten indeholder i øjeblikket 23 kommende byggeprojekter med en samlet volumen på over 3 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også