
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i dag offentliggjort en ny liste over udsatte boligområder. Antallet af boligområder på listen er uforandret 25. Fire nye områder er på listen, mens fire er røget ud af listen.
"Grundlæggende er vi stadig kede af, at vi hvert år den 1. december i kalendergave får sat et stempel på en række boligområder. Det gør det bestemt ikke nemmere for de pågældende områder. Når det så er sagt, så er det meget positivt, at vores ny minister i forbindelse med offentliggørelsen af listen har et konstruktivt fokus på, hvad der er lykkedes i de boligsociale indsatser, og på hvor der er behov for en styrket indsats," siger Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger i en pressemeddelelse.
Bent Madsen peger på, at transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) blandt andet nævner uddannelsesområdet som et indsatsområde:
"Det falder helt i tråd med de tanker, som var i regeringsgrundlaget, som blev præsenteret forleden, hvor man vil styrke folkeskolen, så flere kan komme i gang med en ungdomsuddannelse. Og det mener vi også i BL, er den rigtige vej at gå. Så det vil jeg gerne kvittere for," siger Bent Madsen.
25 udsatte boligområder på årets ghettoliste
Åbner nyt hostel midt i ghetto
Projekt til 900 mio. kr. skal gøre udsat boligområde populært
Mere fra EjendomsWatch
Schweiz-investor i nyt opkøb – rådgiver på trapperne med 1 mia. kr. yderligere
Swiss Life med knap 650 mia. kr. i ejendomme har med hjælp fra Kristensen Properties købt op i Aarhus for over 100 mio. kr. Kent Hoeg Sørensen, adm. direktør i selskabets danske brohoved, er igang med at lægge sidste hånd på fire køb mere. ”Swiss Life er ikke færdige i Danmark. De kan genkende en god investering,” siger han.
Topchefer i advokathuse klar til historisk opgør – vil give erhvervsjurister advokattitel
Den eksklusive advokatbestalling er traditionelt forbeholdt klassiske jurister, men nu bør erhvervsjuristers vej til advokattitlen gøres lettere, lyder det fra nogle af landets største advokatfirmaer. ”En cand.merc.jur. kan være en lige så god advokat,” siger formanden for Lundgrens, der især gør sig i ejendomme.