Ny direktør vil genrejse Difko som investor i ejendomme

Investeringer i boligejendomme og alternativ energi skal være fundamentet for et revitaliseret Difko, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Foto: PR
Foto: PR

Investeringsselskabet Difko med hjemsted i Holstebro skal ud af det dødvande, selskabet har befundet sig i siden finanskrisens indtog i 2008.

Ifølge den nytiltrådte direktør Carsten Lykke skal Difko genrejses som et selskab, der tilbyder investeringsprojekter til private, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

"Det har været hårde år, hvor Difko har været truet på livet. Men nu er vi kommet over krisen og skal til at kigge fremad igen. Difkos hovedforretning var tidligere at oprette investeringsprojekter, og det skal det være igen," siger Carsten Lykke til avisen.

Siden finanskrisen har Difko reelt været et administrationsfirma for omkring 200 ejendoms- og investeringsselskaber. Difko har i dag 35 ansatte, mens der i 2006 var knap 140.

Difko blev grundlagt i 1976 for at sikre kapital til danske virksomheder og give almindelige lønmodtagere mulighed for at investere i deres arbejdspladser. Gennem årene har man etableret investeringsprojekter for 30 mia. kr.

Ifølge Carsten Lykke opstod der under finanskrisen en skepsis over for investeringsprojekter, og bankerne lukkede for finansiering. Men det er løsnet op, specielt fordi renten er negativ, og folk kigger efter alternative muligheder for opsparing, siger han til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Danske Bank overvejer opfølger til populær ejendomsfond til velhavere

Kommanditselskaber er igen i fremgang på ejendomsmarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også