NCC bygger 47 almene boliger i Aarhus

NCC opfører de første almene boliger i det, der med tiden skal blive en helt ny bydel i Aarhus. Kommunens visioner begynder nu at tage form, og de første boliger står næsten færdige.
Foto: PR
Foto: PR

Syv kilometer fra Aarhus midtby skyder en ny bydel op på Lisbjerg Bakke, hvor bæredygtighed, tilgængelighed og arkitektonisk kvalitet er blandt nøgleordene.

Ifølge NCC er det er Danmarks største byudviklingsområde, hvis areal vil nå omkring en million kvm, som vil huse op mod 25.000 mennesker og hvor NCC er totalentreprenør på det første boligprojekt i den nye bydel:

"Der bliver opført 47 boliger og et fælleshus, og projektet er nu godt halvvejs. Alle boliger er lukket, og de første tyve boliger står nu næsten færdige," meddeler NCC i en pressemeddelelse.

Boligerne opføres af Boligforeningen Ringgården, som i 2013 udskrev en konkurrence om totalentreprisen. Vinderteamet består, ud over NCC, af Rubow Arkitekter, Regnbuen Arkitekter, Rambøll og Moe Rådgivende Ingeniører.

"Vi har gennem en meget tæt dialog med NCC samarbejdet om at detaljere byggeriet ud fra vinderprojektet. Og denne proces fortsætter lige til byggeriets aflevering. Vi har som bygherre fundet det meget nemt at samarbejde med NCC, fordi vi ønsker det samme, nemlig at skabe en unik, spændende og smuk boligbebyggelse, der bliver et stort plus for den videre udvikling af Lisbjerg som ny bydel i Aarhus," siger Palle Jørgensen, direktør i Boligforeningen Ringgaarden, i meddelelsen.

Nicolai Schultz, direktør i NCC Danmark, uddyber:

"Vi håber, at dette byggeri vil være med til at inspirere de fremtidige projekter i området, som tegner til at blive et skønt sted for de århusianere, der bliver så heldige at bo her."

Det samlede projekt afleveres i slutningen af februar 2017.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også