Scandi Byg skal bygge boliger i grønt bykvarter i Vanløse

Selskabet har vundet licitationen på udvikling og levering af 158 boliger i det nye bykvarter Kronen i Vanløse.
Foto: PR
Foto: PR

Scandi Byg skal stå bag 158 boliger i Vanløse i det nye kvarter, der både skal huse butikker, restauranter og beboelse. Projektet går under navnet Kronen, hvor også en grøn gårdpark i 12 meters højde er en del af visionen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Scandi Byg.

Der er tale om 18 boligblokke med både leje-, almene- og studieboliger i op til fire etager. Scandi Byg skal lave i alt 289 boligmoduler inklusiv køkkener, badeværelser, som skal produceres i Scandi Bygs fabrik i Løgstør ved Limfjorden.

Ifølge leveringskontrakten skal de færdige boliger stå udlejningsklar allerede i begyndelsen af 2018, fremgår det.

Det nuværende projekt har krævet en ændring af lokalplanen, hvor der er blevet givet tilladelse til at bygge boliger oven på et eksisterende, men tomt byggeri, der oprindeligt alene var tænkt som shoppingcenter.

"Fordi bykvarteret skal bygges ovenpå en eksisterende bygning, er det vigtigt, at boligmodulerne er lette. Samtidig ønsker vi at gøre hele processen så støjsvag og effektiv som mulig, fordi den finder sted i et tætbebygget område. Det var netop den slags byggeri, som Scandi Byg er kendt for at kunne levere," siger kommerciel udviklingsmanager Allan Plambæk Madsen fra Solstra Capital, der økonomisk primært står bag.

Alment allerede sat til udlejning

De 40 almene boliger af de i alt 158 boliger, som Scandi Byg alle etablerer, er i øvrigt allerede, inden byggeriet går i gang, blevet sat til udlejning af boligorganisation fsb.

Hos Scandi Byg er der stor tilfredshed hos markedschef Jess Nicolaisen med ordren, som involverer nøglefærdigt boligbyggeri og Scandi Byg-arbejde for i alt 130 mio. kr.:

"Kronen Vanløse er et rigtigt spændende projekt, som vi glæder os over at kunne bidrage til. Udfordringerne ligger blandt andet i den relativt korte produktionsplan og arbejdshøjden, som vi dog tidligere uden problemer har arbejdet tilsvarende med på blandt andet Vejle Sygehus og på tidligere boligprojekter," siger han i meddelelsen.

Projekteringen er nu i fuld gang på Scandi Bygs tegnestue, og produktionen af boligmodulerne går i gang i Løgstør til november.

Nyt butikscenter i Vanløse er 65 pct. udlejet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu