Ø ventes solgt i løbet af 14 dage

I løbet af de kommende 14 dage forventer ejendomsmægler Per G. Jensen fra Bo-Nyt Hornsherred i Skibby at kunne sætte et nyt "solgt"-skilt op - men ikke på en hvilken som helst adresse, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Lige nu overvejer den nuværende ejer af den 1714 kvadratmeter store ø Peberholm, der ligger i Roskilde Fjord, tre bud på øen, og Per G. Jensen forventer, at handlen kan være afsluttet inden, der er gået to uger.
Øens udbudspris lyder på 1.995.000 mio. kr., og salgsprisen ender nok i nærheden deraf, vurderer Per G. Jensen.
"Vi har pt. tre bydere. Den ene har budt meget tæt på prisen, mens de to andre har budt lidt under," siger han.
Siden øen blev sat til salg for tre måneder siden, har Per G. Jensen oplevet en massiv interesse fra potentielle køber, men også bare nysgerrige sjæle.
"Vi har haft over 8000 besøgende på annoncen på Boligsiden. I alt har jeg haft 24-25 fremvisninger af øen, så interessen har været meget stor," forklarer Per G. Jensen, der også selv synes, det er en unik opgave, han har påtaget sig.
Vinderprojekt fundet til boliger på ny ø i Københavns nordhavn
Byudvikler går efter piger i bikini
(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Frederiksborg Amts Avis.)