Land & Leisure: Axel Springer-selskab sætter sig på majoriteten

Kontrollen med udlejeren af ferieboliger er på vej til at ende på udenlandske hænder.
Foto: Kin Cheung/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Kin Cheung/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Det Axel Springer-ejede @Leisure Holding B.V venter at kontrollere 75,96 pct. af aktiekapitalen i Land & Leisure efter udløbet af købstilbuddet, der blev fremsat tidligere i år. Det fremgår af en foreløbig og ikke-bindende optælling af accepterne.

Tilbuddet lød på 6,05 kr. per aktie - både i A- og B-klassen, og det blev annonceret i maj - kort tid efter, at Land & Leisure selv havde flaget, at det havde ligget i dialog med en interesseret køber gennem længere tid.

Købstilbuddets endelige resultat ventes offentliggjort senest den 21. juli.

Gennemførelsen af købstilbuddet har blandt andet været betinget af de nødvendige tilladelser fra konkurrencemyndighederne i Tyskland og Østrig. De godkendelser er kommet i hus.

Hotel-investoren Kurt Holmsted fra Fredensborg har hidtil haft aktiemajoriteten i selskabet.

Land & Leisure: Axel Springer-selskab vil købe alle aktier

Investor vil købe udlejer af ferieboliger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også