AP Pension investerer i konference- og kulturhus i Odense

Langvarige lejemål med musikkonservatorium og skuespillerskole gør det profitabelt at eje lokalerne, siger direktør. Han kalder Odense en interessant by for investorer, hvilket AP Pension selv har profiteret på.
Peter Olsson, direktør i AP Ejendomme. | Foto: Ritzau Scanpix/Mikkel Berg Pedersen.
Peter Olsson, direktør i AP Ejendomme. | Foto: Ritzau Scanpix/Mikkel Berg Pedersen.

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har købt lokalerne i det nye konference-og kulturhus Odeon i Odenses kommende nye bydel omkring den nedlagte Thomas B. Thriges Gade, hvor musikkonservatoriet og skuespillerskolen skal ligge. Det skriver Fyens Stiftstidende.

"Begge institutioner har meget lange lejemål, og det er interessant for os som investor, så vi har købt begge dele af KPC, der bygger Odeon," siger Peter Olsson, direktør i AP Ejendomme, til avisen.

Musikkonservatoriet har en lejekontakt, der løber i 25 år, mens skuespillerskolens lejemål løber i foreløbig 10 år.

Samtidig oplever Peter Olsson, at Odense er interessant for investorer. Det har ført til, at AP Ejendomme har solgt flere ejendomme i byen, fordi man blev tilbudt priser, man ikke kunne sige nej til.

Odense Kommune har netop solgt tre byggefelter i Thomas B. Thriges Gade for 115 mio. kr. til AP Ejendomme, der straks efter indgik aftale med Per Aarsleff om opførsel af 28.000 kvm bolig og erhverv til en værdi af 350 mio. kr.

AP Ejendomme køber byggegrunde for 115 millioner i Odense

AP Pension kåret til Nordens bedste ejendomsinvestor

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også